Chauffører vil sidestilles med politi i voldssager
Der er tøvende politisk opbakning til Dansk Taxi Råds forslag om at sidestille vold mod taxachauffører med vold mod tjenestemænd. Men der peges også på problemer ved forslaget.
Der er tøvende politisk opbakning til Dansk Taxi Råds forslag om at sidestille vold mod taxachauffører med vold mod tjenestemænd. Men der peges også på problemer ved forslaget.
I løbet af to døgn er to taxachauffører blevet udsat for voldsomme overfald, og den ene er nu afgået ved døden.
Det har rystet taxabranchen så meget, at direktøren i Dansk Taxi Råd genfremsætter et forslag om at højne strafferammen for vold mod taxachauffører således, at den retsligt bliver sidestillet med vold mod tjenestemænd. Det skriver Berlingske.
Vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, anses for mere samfundsskadelig end vold i almindelighed. Som konsekvens heraf er dette kriminaliseret i en selvstændig paragraf i straffeloven.
»Overfaldene har berørt alle chauffører, og selvfølgelig spørger vi os selv, om der kan gøres mere for at forebygge volden. Hvis man lavede en retslig sidestilling af taxachauffører og tjenestemænd, kunne man signalere, at samfundet under ingen omstændigheder vil acceptere volden, og forhåbentlig ville det have en præventiv effekt,« siger direktøren for Dansk Taxi Råd, Trine Wollenberg, til Berlingske.
Hendes formodning om den forebyggende effekt af en forhøjelse af strafferammen bygger på svenske erfaringer, idet man i Sverige indførte en lignende sidestilling i starten af 00erne og siden har haft færre overfald.
I Folketinget er der i dag forsigtig opbakning til forslaget fra de retspolitiske ordførere, selv om de ved tidligere lejligheder ikke har støttet en egentlig lovændring.
Forsigtighed påkrævet
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), påpeger, at man skal være forsigtig med at lovgive ud fra enkeltsager, men hun mener, at taxirådet har en pointe:
»Vi kunne godt trænge til at få kortlagt, hvilke erhvervsgrupper et forslag skulle omfatte. Det ville være mest fair, da der også er buschauffører, der bliver truet og udsat for vold. Principielt er jeg fuldstændig på linje med taxachaufførerne i denne sag,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Berlingske.
Hun er dog ikke overbevist om, at det faldende antal overfald i Sverige alene er en følge af en strafferetslig stramning.
»Jeg tror desværre, at det er de færreste røvere, der afholder sig fra overfald, fordi de i situationen tænker på strafferammen. Derfor vil jeg gerne se på, hvad der ellers har været af tiltag mod vold i Sverige,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Trine Bramsen (S), har tidligere drøftet forslaget med Dansk Taxi Råd, og hun understreger, at politikere og taxachauffører har en »fælles interesse« i at finde de bedst tænkelige forebyggende tiltag.
»Men det er altid udfordringen at finde ud af, hvordan man skal afgrænse, hvilke grupper der bør falde ind under sådan en skærpelse. Vi oplever jo også butiksansatte, der bliver truet og udsat for vold. Men alt, hvad der kan gøres for at forebygge voldsepisoder, har vi en fælles interesse i,« siger Trine Bramsen, der mener, at man ikke bør undlade at undersøge, om der findes alternative former for forebyggelse – såsom oplysning og overvågning.
Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen (V), udtrykker også forståelse over for taxachaufførerne, men han opfordrer til, at man slår koldt vand i blodet.
Han henviser blandt andet til, at man endnu ikke har overblik over den fulde virkning af den videoovervågning og de overfaldsalarmer, der blev lovpåbudt fra 2012.
»Der er gode grunde til, at der er tale om skærpende omstændigheder, når der for eksempelvis udøves vold mod politifolk, som på samfundets vegne løfter en stor opgave. Så i al fairness over for chauffører, viceværter og andre, der udsættes for tilfældig vold, synes jeg ikke, at løsningen er, at de skal sidestilles med politifolk. Der må være andre og bedre metoder,« siger Karsten Lauritzen.