Det kan godt være, at Hollywood-stjernen Charlie Sheen ikke ved, hvordan man skal opføre sig over for kvinder.

Men han er tydeligvis godt klar over, hvordan man forhandler sig til en god kontrakt i den knaldhårde filmby.

Således har 46-årige Sheen ifølge avisen Los Angeles Times vundet retssagen imod sin forhenværende arbejdsgiver Warner Brothers.

Og mens den første del af erstatningen (de 135 millioner) skal råde bod på tabt arbejdsfortjeneste, er de resterende millioner for diverse genudsendelser af tv-serien'Two and a Half Men'.

Tidligere i år blev Charlie Sheen på grund af dårlig opførsel fyret fra showet. Som hovedrolleindehaver fik han 1,2 millioner dollar - 5,5 millioner kroner per halvtimes afsnit.

Og selvom showets skaber Chuck Lorre lige siden har haft travlt med at udpege Charlie Sheen som skurken, er det nu samme Charlie Sheen, der vinder opgøret.

Den første (i alt niende) sæson uden Charlie Sheen startede mandag aften i USA. Og en enig anmelderskare gav første afsnit en solid nedadvendt tommelfinger - bundkarakter.