Celletransplantation måske kur mod sukkersyge
Celletransplantation måske kur mod sukkersyge
Celletransplantation måske kur mod sukkersyge
Canadiske forskere fra University of Alberta oplyste i går, at de har udviklet en teknik til transplantation af celler, der måske kan befri sukkersygepatienter for at skulle have insulinindsprøjtninger i behandlingen af deres sygdom.
Forskere transplanterede bugspytskirtelceller tæt på leveren på otte sukkersygepatienter. Cellerne tog ophold i leveren og begyndte at producere insulin, der kontrollerer niveauet af blodsukker. De otte patienter har nu ikke længere brug for daglige insulinindsprøjtninger.
Hvis disse resultatet bekræftes af en større undersøgelse, der begynder i løbet af sommeren og læger kan finde en bedre kilde til cellerne, der for øjeblikket tages fra lig, kan det, ifølge lederen af forskningsprojektet, Dr. James Shapiro, betyde, at det er slut med insulinsprøjterne for sukkersygepatienterne.