Mark Cavendish blev fanget på kamera i jagt efter feltet. Men det mente han ikke selv var så seriøst, som kameramanden gjorde.

Sammen med en hjælperytter var Cavendish på vej tilbage til feltet i høj fart. Mens det dog godt kunne ligne, at han havde besvær med at holde farten, så var det ikke tilfældet. Det gav Cavendish kraftigt udtryk for.

Den tredobbelte etapevinder i dette års tur havde været en tur i rabatten for at træde af på naturens vegne, og det fik kameramanden at vide. Der var ingen grund til unødig opmærksomhed, mente sprinteren fra Isle of Man.

»Jeg var nede og pisse! F***ing narrøv,« råbte Cavendish af kameramanden og sendte en knap så flatterende håndbevægelse mod kameraet.

Cavendish vil forsøge at hente flere etapesejre i Touren, blandt andet på onsdagens etape til Montpellier, der ligner et ægte sprinterafslutning.