- Vi ses ude på den anden side. Så må vi se, lød det noget uvisse svar fra den udstemte Christian Brandt om kærligheden til Big Brother-deltageren Cathrine.

Seerne havde ellers spået ham og Cathrine som det første kærestepar Big Brother 2012, men sådan skulle det ikke gå. Søndag aften, efter en weekend med vold og udsmidning i huset,

Han afviste også, at han ligefrem havde mødt kærligheden i huset, selvom det for nogle seere så sådan ud. Og parret har da heller ingen skjulte aftaler om at være hinandens, til de genforenes ude i virkeligheden.

- Nej, det har vi ikke. Mere har jeg sådan set ikke at sige til det, sagde Christian, der heller ikke håber, at Cathrine forlader huset i utide - som hun ellers har truet med.

Stemningen derinde har været på nulpunktet, efter den 22-årige bartender Clifford natten til lørdag 

- Stemningen derinde har været trykket, og der har været mange grimme situationer. Jeg er glad for, at jeg ikke var til stede, da der skete det med Clifford, siger Christian Brandt.

Han glæder sig til at mødes med de andre eks-deltagere. Frisøren Line, Aalborg-knægten Lasse og også Clifford, som blev smidt ud. Men Melander?

- Jeg skal snakke med Lasse i morgen og helt sikkert også med Line og Clifford, men Melander... Jeg vil gerne mødes med ham face to face, for jeg har mit at sige til ham. Det skal bare ikke siges her, lyder den diplomatiske udlægning fra Christian.

Som de øvrige Big Brother-udstemte, synes han, det været ‘en vild, vild, vild oplevelse’ og ‘en fantastisk rejse’. Men der har også været langtrukne og småkedelige seancer.

- Det har da været frustrerende at skulle vente så lang tid indimellem, fordi det er en tv-produktion. Og jeg har da også kedet mig, men så gælder det jo bare om at aktivere sig selv, mente han.

De næste dage skal han finde ud af at aktivere sig selv som selvstændig tømrer og dj. Når han har opfyldt forpligtelserne for SBS TV.

- De næste 14 dage skal jeg gøre Big Brother færdig, lave pressearbejde og den slags. Det er vel det man kalder at skabe et eftermæle...