Mens den kolde krig truede med at kaste verden ud i en altødelæggende konflikt, drev det danske forsvar i dybeste hemmelighed et spionageprogram, der var langt mere omfattende og aggressivt end hidtil antaget.

Uden løn og med livet som indsats opererede et stort antal helt almindelige danskere som led i dette program langt bag fjendes linjer for at forberede et angreb, der til tider syntes uhyggeligt nært. Deres antal og effektivitet gjorde Danmark til en spionsupermagt i vestens forsvarsalliance Nato.

Det fortæller flere tidligere spioner og militære topfolk til BT. 23 år efter den kolde krigs afslutning vælger de nu at bryde efterretningsverdenens mest hellige regel og løfte sløret for en del af historien, som kun få hidtil har kendt til og som tegner et helt nyt billede af Danmarks rolle i den årelange kamp mellem øst og vest.

Læs deres historier her

Med BT PLUS får du:

- Indblik: Vi var spioner for Danmark

- Danske ubåde fulgte fjenden

- Case 1: Småbørnsmoderen

- Case 2: Rallykøreren

- Case 3: Kortlæseren

BT PLUS anbefaler også:

84-årige Kurt Dose har en helt særlig evne. Den tidligere industriarbejdsmand og afdelingsleder kan som få andre bruge et kort. Med få meters nøjagtighed kan han finde steder og placere bygninger og køretøjer i forhold til omgivelserne. Sammen med en beundringsværdig fysik har evnen gjort ham til mangedobbelt Danmarksmester i orienteringsløb, og i 1964 var den stærkt medvirkende til, at han blev spion.

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, havde før spionsatellitter blev almindelige og effektive, brug for en mand, der i dybeste hemmelighed kunne opspore fjendens militæranlæg og indtegne dem på kort til brug for Natos langtrækkende bombefly og missiler.

- Det var H.C. Nielsen (som også er portrætteret her i avisen, red), der fik mig med. Vi dyrkede begge to terrænsport, hvor man blandt andet løber, skyder og laver præcisionskast med håndgranater. Men det var mine evner med kort og kompas, der var de vigtigste. Han kendte mine orienteringsevner og spurgte, om jeg ville med en tur østpå. Det var klart fra starten, at vi skulle lave spionage, fortæller Kurt Dose.

Selvom han allerede i 1964 var gift og havde to børn, fik selv den nærmeste familie først for fem år siden kendskab til det hemmelige liv, den slanke gråhårede mand i ti år levede bag fjendens linjer. Et liv og en historie, som den nu 84-årige mand havde været klar til at tage med sig i graven, hvis ikke vennen og spionkollegaen H.C. havde åbnet posen.

- Der var ingen, der vidste det. Min kone var med på nogle af turene, men hun troede bare, vi var på ferie. Jeg turde ikke fortælle hende det, for hun har ikke engang nerver til at smugle en pakke cigaretter fra Tyskland til Danmark. De ville kunne se på hende, at hun var rystende nervøs, og så ville vi blive afsløret. Det er helt sikkert.

Se videoen: Kurt Dose fortæller, hvordan hans kone på intet tidspunkt vidste noget om hans dobbeltliv som spion:

- Det var først, da H.C. begyndte at tale om det, at jeg fortalte, hvad jeg havde lavet. Hun rystede bare på hovedet og sagde, at jeg heller aldrig fortæller hende noget. Men hun blev ikke vred, fortæller Kurt Dose.

BT møder den tidligere spion i hjemmet i Køge, hvor et utal af gyldne medaljer hænger fra de synlige tagbjælker på første sal. Hovedparten er fra orienteringsløb, men også i Rallysporten har Kurt Dose hentet hæder og ære. Som både kortlæser og kører fik han i lighed med H.C. Nielsen mulighed for at bevæge sig med en ellers uhørt grad af frihed i lande med internationale motorsportsambitioner øst for jerntæppet. En mulighed, som FE ikke var sen til at opdage og udnytte.

Inden hvert løb bankede en civilklædt efterretningsofficerer på den brune trædør i Køge for at gennemgå turens hemmelige mål.

'Drawsko øvelsesplads. Hvilke øvelser ses? Er der udlagt taktiske rørledninger? Beskriv køretøjer, personel og aktivitet', lyder en af mange skriftlige instrukser fra efterretningstjenesten, som den tidligere spion stik mod alle regler har gemt som souvenirs.

Efter hjemkomsten blev samtlige observationer nøje gennemgået, noteret og indtegnet på kort til brug for danske og allierede styrker. Blev den kolde krig varm, var det afgørende at slå først og præcist for at sætte fjendens farligste våben ud af kraft.

Kurt Dose er født og opvokset i Køge, hvor han efter syvende klasse blev arbejdsdreng på Valløby Mølle syd for byen. Krigen rasede, og om aftenen måtte han efter besøg hos sine forældre snige sig gennem marker og skov for at undgå tyskerne, der havde indført udgangsforbud.

Besættelsen og frihedskæmperne gjorde dybt indtryk på den unge mand. I en alder af blot 16 år var han for ung til selv at kæmpe, men i krigens sidste dage fik han lov at klargøre våben for modstandsbevægelsen, der snart skulle rydde op i gaderne. Et år senere fik han sit eget våben og blev dermed medlem af det, der senere blev til hjemmeværnet. Forsøgte 'de røde' at gøre nazisterne kunsten efter, skulle han sammen med de øvrige medlemmer danne en ny undergrundshær. 18 år efter befrielsen sad afskyen for undertrykkerne fortsat så dybt i kroppen, at den nu 35-årige mand efter eget udsagn uden tvivl trådte frem, da den gamle ven åbnede døren til spionernes verden og den hemmelige kamp mod en ny fjende.

Se videoen: Kurt Dose fortæller, hvordan besættelsen påvirkede hans beslutning omkring at blive spion:

- Muligheden for at sige nej tak, slog mig overhovedet ikke. Jeg har oplevet, hvad det ville sige at være besat og måtte kæmpe for sin frihed, så når jeg fik en mulighed for at hjælpe den side, jeg hørte til på, var det bare noget, jeg skulle. Samtidig er jeg opdraget i en socialdemokratisk familie, hvor kommunister ikke er særligt populære. Så jeg følte, at det var min pligt, fortæller Kurt Dose.

Foran sig har han samme runde kakkelbord som i ti år var centrum for adskillige hemmelige møder mellem ham selv og skiftende føringsofficerer fra Forsvarets Efterretningstjeneste. I dag er den tids hemmelige kort og dokumenter erstattet af pulverkaffe og småkager.

Inden han i 1974 sagde endegyldig farvel til det hemmelige liv, blev det til op mod 30 ture bag jerntæppet, hvor alt fra atomvåben til olieledninger blev eftersøgt og kortlagt. Ofte blev spionagen foretaget i forbindelse med rallyløb, andre gang under det, alle andre troede var helt almindelige ferier. Særligt en tur står fortsat klar i den 84-årige Kurt Doses hukommelse.

- Det var først i 70'erne, og der var ballade i Tjekkoslovakiet. De ville vide, om der var optræk til noget større, så konen og jeg pakkede campingvognen og tog af sted. Vi brugte tre uger på at køre rundt langs grænsen op mod Polen og Rusland og hele vejen på til Østersøen. Jeg kan huske, min kone syntes, det var mærkeligt, at der var så meget militær.

- Hun vidste jo ikke, det var derfor vi var der. Der var tropper opmarcheret hele vejen rundt om landet, og jeg registrerede, hvor mange de var, hvor de var, hvilke køretøjer, de havde, og hvilke mærker, de havde på uniformerne. Det så ud som om, der var optræk til en invasion, husker Kurt Dose.

I dag står et indrammet historisk Danmarkskort på gulvet i eksspionens hjem. Kortet er Efterretningstjenestens tak for ti års tro tjeneste. Egentlig hang det på væggen, men snoren på bagsiden blev mør, og det faldt ned. Glasset gik i stykker. Anden løn har den 84-årige aldrig modtaget for sine tjenester fra det officielle Danmark. Som tilfældet var for de øvrige danske spioner, var opgaven belønning nok i sig selv.