Caroline festede med Rory på Zen
Caroline Wozniacki var mandag aften vært for en stor fest på den eksklusive natklub Zen, hvor alle vennerne var inviteret
Caroline Wozniacki var mandag aften vært for en stor fest på den eksklusive natklub Zen, hvor alle vennerne var inviteret
Caroline Wozniackis kvindelige WTA-kollegaer, der er i Danmark for at spille e-Boks Open, var alle inviteret til danskerens fest, og derudover var andre af tennisstjernens venner også velkommen.
Desuden havde festen også en særlig gæst i nordirske Rory McIlroy. Det er første gang nogensinde, at golfspilleren er i Danmark, og han ankom sammen med sin storsmilende danske kæreste på den røde løber.
KLIK HER FOR AT SE ALLE FESTBILLEDERNE
McIlroy havde spillet Masters og havde haft travlt for at nå med til festen.
- Det er godt, det hele, svarede han, da han blev spurgt om, hvordan det er at være i Danmark.
Tiden havde dog været en smule knap, da nordireren nærmest var styrtet fra turnering til flyet til Danmark.
- Mit indtryk er godt, men jeg har ikke set meget endnu, sagde han.
Wozniacki var som sin nordirske kæreste i godt humør ved ankomsten:
- Jeg forventer god stemning og god musik, sagde hun.
Værtsrollen havde hun det helt fint med.
- Jeg har det godt med at skulle være vært, og nu må vi se, hvordan det går, sagde hun afslappet.
Til at hjælpe sig med at få et brag af en fest, havde hun hyret musikeren Kato.
- Jeg forventer, at vi skal hygge. Jeg håber, at Caroline og vennerne får en god aften. Jeg er skide glad for, at hun ville have, at jeg skulle komme og spille.
Han har fuld tiltro til Wozniacki som vært.
- Hun er en glad pige, så det er intet problem. Totalt glad og halvskør på den gode måde. Det bliver ikke kedeligt, forsikrede musikeren.
Også Dennis Knudsen var klar til at give den gas.
- Jeg forventer mig fuld drøn på. Jeg er klar hele natten, men skal også arbejde i morgen, grinede han.
Hvis festen ikke skulle have knald på nok, så var Kat fra Sukkerchok også kommet for at sætte gang i løjerne.
- Jeg ved, at der er en masse gode festmennesker, og jeg er kommet for at sætte gang i festen. Jeg vil også gerne hilse på Caroline, for hun fortjener et skulderklap, sagde Kat.
Caroline Wozniacki holder nok igen med procenterne, da hun spiller sin første singlekamp tirsdag mod Urszula Radwanska. Se billeder fra den røde løber her