Carlsberg-øl ikke urimeligt billige
Carlsberg-øl ikke urimeligt billige
Carlsberg-øl ikke urimeligt billige
Der er ikke dokumentation for, at bryggeriet Carlsberg har udnyttet en dominerende stilling på markedet til at eliminere konkurrenter ved at sælge billigøl til urealistisk lave priser. Denne vurdering er Konkurrencerådet nået frem til, efter at Konkurrencestyrelsen har undersøgt prisdannelsen på det danske ølmarked.
Bryggeriet Vestfyen havde klaget over, at Carlsberg bruger sin markedsstyrke til at fortrænge mindre konkurrenter, der sælger billigøl. Det sker ifølge Vestfyen ved, at Carlsberg sætter prisen så lavt, at konkurrenterne ikke kan få alle omkostninger dækket, hvis de skal lige så langt ned i pris.
/ritzau/