Modellen og sangerinden Carla Bruni er nu ankommet til hospitalet, hvor hun skal føde sit og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozys første barn.

Sarkozy er også selv blevet spottet på hospitalet clinique de la Muette i Paris, der siden begyndelsen af oktober har været omsværmet af journalister og paparazzi-fotografer.

LÆS OGSÅ: 

Præsidentens yndige kone har ellers været stille omkring graviditeten.

- Der er ikke meget at sige. Der er så mange kvinder, der er gravide og får børn. Det er ikke interessant for franskmændene, siger Carla Bruni til Hello!

Præsidentfruen vil ikke afsløre barnets køn, men den franske avis Le Figaro mener at vide, at det er en pige, men der går også rygter om, at det er tvillinger.

Der gik faktisk lang tid, før Carla Bruni ville kommentere på de vedvarende rygter om hendes graviditet. Det var også hendes svigerfar, præsidentens far, der afslørede graviditeten i maj måned.

LÆS OGSÅ: 

Den 43-årige præsidentfrue har desuden givet udtryk for, at hun var træt af at være gravid og glædede sig til at få lov til at drikke og ryge igen. Et barn mere til flokken

Barnet, som ifølge den britiske Daily Mail først er sat til at blive født om knap seks uger, bliver hendes andet barn. Hun har en tiårig søn, Aurelien, med en tidligere kæreste.

Også barnets far, den franske præsident Sarkozy, der i Bruni har fundet sin tredje kone, har flere ældre børn. Han har to sønner, 26-årige Pierre og 24-årige Jean fra sit første ægteskab og en 14-årig søn, Louis, fra sit andet.

Fødslen ventes sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, skriver Le Figaro.