Sidste år blev tv-kokken Camilla Plums 26-årige søn Carl Plum og en 23-årig kammerat dømt for at have mishandlet og slagtet ponyen Tarzan på en strand i Tisvildeleje. Torsdag er de to igen i retten, denne gang Østre Landsret, da anklagemyndigheden mener, de skal frakendes retten til at holde dyr.

Mens Carl Plum i retten mest sidder og kigger ned i bordet eller op i loftet for at undgå at se hen på tv-skærmen, hvor videooptagelser af pony-drabet torsdag bliver vist i Østre Landsret, og flere gange måtte tørre sine øjne, sidder hans 23-årige kammerat mere tilbagelænet med krydsede arme og følger med på skærmen.

Fra skærmen kan man høre lydede, fra da kniven den juniaften i 2013 hakkende skar sig ind i ponyen, og en af dommerne må vende sig bort fra video-optagelserne og tørre øjenene i et stykke papir.

Læs også:

De to mænd blev sidste år idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have mishandlet og slaget en pony, som Dyrelægerådet mente, havde lidt stor overlast ved deres handling. Byretten mente dog ikke, at der var risiko for, at de ville gentagne deres handling, og de to unge mænd blev derfor ikke frakendt retten til at holde dyr.

Den beslutning var anklagemyndigheden dog ikke enig om, og dommen blev derfor anket.

»Videooptagelse viser, at ponyen har været udsat for grov mishandling og betydelig smerte,« siger anklager Tine Ginnerup i Østre Landsret og henviser til den video, som den 23-årige optog af Carl Plum, mens han slagtede den tre-årige pony.

Læs også:

»Ponyen har lidt en lang og smertefuld død, og handlingn er i strid med dyreværnsloven. Snittet ved ponyens hals var meget ujævnt. Da overskæringen er der, hvor der er længst ind til blodkarene, har ponyen lidt stor overlast. Det er uvist, om ponyen er død af blodtab eller kvælning,« læser hun op af Dyreværnsrådets konklusion af sagen og fortsætter:

»Ponyen har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse og angst.«

Anklagemyndigheden mener derfor, at de to skal frakendes retten til at eje, have noget at gøre med eller beskæftige sig med dyr.

Det er Carl Plum og den 23-årige mands advokater dog ikke enige i.

Carl Plums forsvarer, Karoly Németh, mener derimod, at Carl Plums straf på 30 dages ubetinget fængsel bør ændres til 30 dages betinget fængsel.

Læs også:

Carls Plums kammerats forvarer, Ulrik Rasmussen, mener derimod, at hans klient helt skal frifindes.

»Jeg vil gøre gældende, at min klient ikke har været med i mishandlingen,« siger Ulrik Rasmussen med henvisning til, at den 23-årige filmede slagtningen af ponyen, mens det var Carl Plum, der holdt kniven.

Anklager Tine Ginnerup forklarer dog i retten, at de to mænd begge blev fundet skyldige i byretten, idét den 23-årige mand på intet tidspunkt gør indsigelser mod slagtningen af ponyen.

»Han (den 23-årige, red.) virker tværtimod mere interesseret i at få de bedst mulige billeder af slagtningen. De er derfor begge skyldige i mishandling af ponyen,« siger hun.

Bt.dk følger sagen.