Cambodias regering og FN er enedes om en køreplan for en retssag mod landets tidligere Røde Khmer-ledere, sagde den amerikanske senator John Kerry tidligere på dagen efter maraton-forhandlinger med den cambodjanske leder, Hun Sen.

Ifølge Kerry kan et krigsforbrydertribunal sammensat af den cambodjanske ledelse og FN i fællesskab blive en realitet allerede i midten af juni - og dermed kan det længe omdiskuterede retsopgør med overlevende Røde Khmer-ledere indledes.

Røde Khmer-regimentet havde i årene 1975 til 1979 under Pol Pots ledelse ansvaret for op mod to millioner menneskers død. Hun Sen har tidligere været modstander af en international retssag, som han har fordømt som indblanding i Cambodjas indre anliggender.

/ritzau/AFP