DER VAR NOGLE, der kaldte søndagens derby mellem FC København og Brøndby for historiens mest ligegyldige. Det er måske heller ikke helt forkert. Mesterskabet står i FC København, sølvmedaljerne hænger i Brøndby, og i virkeligheden trådte de to hold først og fremmest vande, inden de mødes i pokalfinalen på Kristi himmelfartsdag.

Men for Alexander Zorniger var det også endnu en lejlighed til at måle afstanden til FC København. I aftes kunne han efter kampen konstatere, at afstanden på nært hold virkede så meget mindre end de 19 point, der står og giver ekko i tabellen her tre kampe før sæsonafslutningen. Han virkede ligefrem helt optimistisk.

Nogle gange kan det være en fordel at tage et skridt bagud for at se det store billede, men denne gang har han naturligvis ret: Brøndby er nok langt fra at kunne true FC København over en hel sæson, men som kampen forløb, kunne Brøndby såmænd godt have fået et point med fra Parken.

Alexander Zorniger kan glæde sig over, at hans presspil kan få selv FC København på glatis, når det sættes højt og aggressivt nok, og han må være glad for at se, at hans store midterforsvarere matcher FC Københavns ditto frontangribere ret godt i både fysik og luftrum. Jeg føler mig da også ret overbevist om, at Brøndby-spillerne på vejen hjem fortalte hinanden, at de burde havde fået mindst ét point med i bussen vestpå. Og selvfølgelig vil Alexander Zorniger bruge Brøndbys anden halvleg i går som motivation og forbillede før pokalfinalen, for der ikke den store forskel.

Hvis han lige undlader at fortælle sine spillere, at Brøndby ikke har vundet over FC København i Parken siden sommeren 2004, skal de nok tro på ham ...

Selv om Alexander Zorniger var optimistisk efter nederlaget, fordi han havde set, hvordan spillerne gav sig, havde fansene med sig og dominerede store dele af anden halvleg, var han realistisk nok til ikke at begynde at kalde Brøndby for en realistisk udfordrer inden for den nærmeste fremtid.

Hverken i år eller til næste år forventer han, at Brøndby kan måle sig med FC København og (andre) internationale tophold, men det er målsætningen, at holdet skal det på et tidspunkt, sagde han.

Jeg vil til stadighed hævde, at det kræver yderligere økonomiske midler for at være realistisk, for vi har stadig til gode at se fodboldklubber præstere bedre over tid end deres rigere modstandere.

Men jeg medgiver, at Brøndby lige nu virker i en bedre forfatning, end klubben har været i de seneste år.

Der er ro i bestyrelse og administration, der er flere penge end i mange år, og spillemæssigt har Alexander Zorniger rykket holdet helt ufatteligt langt på meget kort tid. Det virker tilmed attraktivt igen at komme til Brøndby og spille, og ja – der er bestemt grund til optimisme. Men dog stadigvæk større grund til at tro på enkelte sejre som i den forestående pokalfinale end på den lange bane. Det kan såmænd også være dejligt.

Hvis kampen i Parken var betydningsløs sådan rent pointmæssigt, var det helt anderledes i Esbjerg og Viborg. Nedrykningsdramaerne er i gang og har indtil videre kun en enkelt vinder: Viborg, der indledte playoff-kampene med en flot 3-0 sejr over Horsens. Det drama, der venter onsdag i Aarhus, bliver enestående. AGF vil i mine øjne være ret store favoritter på hjemmebanen, der bliver helt Aarhus-agtig elektrisk. Det tror jeg ikke, at Esbjergs blanding af udlændinge og ungdomsspillere kan modstå. Men held og lykke.