Det har været vigtigt for DR at signalere ambitioner. Sådan blev det formuleret på dagens pressemøde i Odd Fellow Palæet. Når man ser navnene på de tre værter for Det internationale Melodi Grand Prix, får man lyst til at spørge, ’hvilke ambitioner?’

Valgene af hhv. Nikolaj Koppel og Lise Rønne er så forudsigelige, at de næsten kun kan være truffet i DR.

Nikolaj Koppel er en dygtig og elegant tv-vært. Som noget sjældent på tv favner han både det folkelige og det mere kulturelle tv-publikum. Koppel har X-Factor. Med ’Se’ foran X’et mener indtil flere kvindelige kolleger.

Lise Rønne er uhyre professionel, men også glat og kontrolleret.

Pilou Asbæk en stor skuespiller med en god og behagelig udstråling. Bare det seneste år har vi set ham i så forskellige roller som i ’Kapringen’ og som Simon Spies.

I øvrigt er han formentlig et kendt ansigt i en hel del europæiske lande for sin rolle i ’Borgen’. Pilou signalerer som den eneste ambitioner.

Måske har DR gjort den klassiske fejl, når det gælder Det internationale Melodi Grand Prix. Bare de kan tale engelsk, tysk og fransk - og er populære i værtslandet.

Man skulle mene, at hensynet til 120 – 130 mio. tv-seere burde tælle højere end hensynet til de tre mio.danskere, der formentlig vil se med i maj måned.

Jeg havde håbet, at DR ville lade sig inspirere af Europas mest grandprix-glade nation, Sverige.

Det internationale Melodi Grand Prix sidste år i Malmø var prydet af den hidtil bedste Melodi Grand Prix-vært nogensinde. Komiker, forfatter og tv-personlighed Petra Mede.

Hun var street, sjov, besk og udstrålede ægte begejstring for grand prixet – som musikalsk, folkelig og kitchet begivenhed. Det er en svær kunst at favne alle tre ting.

Mede rakte et par gange hånden ud til det, der i dag er grandprixets kernefans. De homoseksuelle. Det kan virke som en gammeldags pointe i 2013, men det er ikke desto mindre første gang i gamle tante grandprix’s snart 60-årige historie, at hun giver den fangruppe en hånd.

De sidste par år har Det internationale Melodi Grand Prix befundet sig i en både spændende og udfordrende proces. Flere justeringer af stemmereglerne umuliggør stort set i dag det klassiske nationale nabokammerateri.

Flere og flere øst/sydøsteuropæiske lande satser i stigende grad på bidrag som en opdateret version af den klassiske grandprix-musik. Frem for de gyselige balalajka-trash-sange, der prægede Østeuropa i 00erne. Op til Melodi Grand Prix 2014 er der kommet en stribe afbud fra nogle af de fattigste lande, der føler sig bortdømt af økonomiske og andre grunde.

I dén proces havde jeg gerne set DR favne og række hånden ud med en etnisk vært.

DR har selv Ulla Essendrop, som oven i købet tidligere har været vært på et grandprix-program.

Eller Dina Birte Al-Erhayem og Abdel Aziz Mahmoud. Uden at ane om de ville gide den slags.

Fra skuespillerverdenen den dansk-serbiske up and coming-skuespillerinde Danica Curcik. Jeg kunne godt se Sara El Naser fra 'Det slører stadig' i rollen som et kækt sidekick til hovedværten.

Tilbage til Sverige og svensk inspiration. De sidste par år har folkene bag det danske grandprix arbejdet med den svenske ’Schlagerfestival’ som forbillede – med semifinaler og stort anlagte show.

Vi kunne lære af den svenske attitude. Begejstringen for grandprix-traditionen. Jeg kunne f.eks. godt se nogle af de danske musical-stjerner i rollen som det andet sidekick - Charlotte Guldberg, Camille-Cathrine Rommedahl, Silas Holst, Johannes Nymark. De har musikaliteten, udstrålingen, skuespillet, presence og muligvis også grandprix-begejstringen i blodet. Eftersom flere af dem er stillet op i det danske grandprix. Begejstringen kan ses på skærmen. Den slags kan glæde et grandprix-publikum.

Nu blev det den forudsigelige DR-løsning. Man kunne have en mistanke om at ambitionen – for nu at vende tilbage til det udtryk – først og fremmest har været at gøre alle i DR-bureaukratiet glade.

Enig eller uenig med BTs ekspert? Deltag i debatten herunder eller på vores facebook-side.