- Mange af dem, der har været med til at strømline og modernisere SF, de forsvandt jo, og så vendte man tilbage til nogle mere klassiske dyder, og det er lige præcis de folk, der repræsenterer de klassiske dyder, der nu har fået nok.
BTs politiske kommentator kan sagtens forestille sig, at flere SFere vælger at forlade partiet nu. Også nogle af ministrene.
- Ministrene har jo for alvor mærket, hvor meget man kan få ud af at sidde i regering. Der vil være nogle af dem, der begynder at overveje, om de er det rigtige sted, og om SF overhovedet er et parti, der får regeringsansvar igen.
- Det er et SF i frit fald. Tiden vil vise, om de når at slå fladskærmen ud, inden de rammer jorden. Men det er et parti fuldstændig ude af kontrol, men det har trukket op til det her længe, siger hun og forklarer:
- Al den tid, SF har siddet i regering, har der været nedtælling til, at det her kunne ske. De har simpelthen ikke være forberedte nok på, hvad det vil sige at sidde i regering. De har haft en alt for lyserød drøm om det gode samarbejde med S og SF.
- Det var den akse, der gav dem valgsejren, men de kunne ikke regere alene, og det har hverken baglandet eller folkene på Christiansborg godt nok forberedte på. Så der har været nedtælling til den her situation længe, og det er noget, der har gjort ondt på den samlede regering.
Hvis SF skal have en chance for at komme tilbage og ikke blive fuldstændig jordet ved næste valg, skal de hurtigt finde deres ben igen.
- De er nødt til at genopfinde sig selv. De skal grave dybt og finde de klassiske SF-værdier, men de skal præsentere dem på en ny og spændende måde. De skal gøre, som de plejer og processe sig igennem, men de har ikke lang tid at gøre det, siger Serup.
- Dem, der har brug for at rase ud, de skal gøre det ret hurtigt. For hvis de bliver ved med at navlepille i SF så mister partiet sin berettigelse hos de vælgere, der ikke er medlemmer af partiet.