Efter 24-24 mod Argentina er BT's karaterer til de danske spillere ikke køn læsning. Fire spillere og landstræneren dumper.

G. Gudmundsson

Havde på forhånd talt argentinerne op, men det var det danske spil, den var helt gal med.

-3

Niklas Landin

Trods et selvmål var Landin skarp i kassen, hvor der blev nappet straffekast og plukket friløbere.

4

Jannick Green

Var ikke på banen.

UB

Mads Christiansen

Forsøgte i starten, men et par sløje aktioner medførte forsigtighed og for meget spil på tværs.

00

Casper Mortensen

Stærk defensiv præstation af fløjen, der er med som aflastning til Eggert - også i den anden ende.

4

Anders Eggert

Brændte han virkelig et straffekast?! Næ, to. Men fløjraketten endte alligeve som dansk topscorer.

4

Rasmus Lauge

Rigtig god åbning, men øgede så småt fejlraten proportionelt med, at ørkenhallen blev affolket.

02

Bo Spellerberg

Dansede tango med det argentinske forsvar, men han kom ikke ud som vinder.

02

Jesper Nøddesbo

Fik en ordentlig røffel af Mikkel Hansen for ikke at gøre sig spilbar. Dårlig i det defensive.

00

Lasse Svan

Lidt hæmmet af Mads Christiansens manglende evne til at sætte ham op, men også for usynlig.

02

Hans Lindberg

Lidt blandede bolsjer fra fløjen, som ser ud til at være overhalet som førstevalg af Svan.

02

René Toft Hansen

To hurtige udvisninger gjorde det ikke nemt for ham defensivt, men målte bøffer med argentinerne.

00

Henrik Møllgaard

Stærk i den danske kontrafase, hvor han gik direkte mod mål og skabte muligheder.

4

K. Søndergaard

Gav snert i angrebet, da han i anden halvleg kom på banen og sendte to bolde i nettet.

4

Henrik Toft Hansen

Efter det første kvarter kom der styr på defensiven - og også Henrik Tofts forsvarsspil.

02

Mikkel Hansen

Der forventes store ting, men i alle facetter af spillet skuffede Hansen fælt mod Argentina.

00

Michael Damgaard

Alt eller intet-manden lagde sig trods tilnavnet lige i midten og blev lidt hverken/eller.

02