Det blev lige rigeligt spændende til sidst, men Danmark viste klassen, da det gjaldt og satte de svenske opkomlinge på plads.
Dermed har der nu åbnet sig en… Ja, en motorvej er nok at tage munden for fuld. Men i hvert fald den mest overkommelige vej, der findes mod en finale ved denne slutrunde.
For kampen var – udover at være den formodede gruppefinale i gruppe D – også ekstremt afgørende for mulighederne længere fremme ved dette VM. Når det begynder at dufte af noget sjovt.
Og jeg har altså ikke fantasi til at forestille mig, at danskerne ikke gør arbejdet færdig nu og vinder puljen. Én sejr i de sidste to kampe kan sagtens vise sig at være nok, men uanset hvad ser jeg ikke Bahrain eller Qatar være i stand til at stoppe den danske sejrsstime.
Og dermed bør førstepladsen være hjemme. Det var den, Danmark og Sverige spillede om. Men det var i lige så høj grad et opgør om at undgå at støde ind i Frankrig i en eventuel kvartfinale.
Jeg tillader mig at forvente, at danskerne når så langt. Og lige nu tyder alt på, at det bliver Norge, danskerne møder der. Det er bare en helt anden og meget mere spiselig omgang end de franske storfavoritter til VM-titlen.
Dem kan Danmark ikke møde før finalen, hvis Frankrig som forventet også vinder deres pulje, hvilket de altså allerede er snublende tæt på. Dermed lever håbet om den ultimative finale, der samtidig vil være en revanche fra OL-finalen.
Og danske håndboldfans kan mest af alt takke målmand Niklas Landin for, at det gik sådan. Men også Mikkel Hansens afslutning på kampen og Hans Lindbergs lækre skruebold til sidst fortjener et let på hatten.
Men først og fremmest Landin. Han har fået den bedste start på et mesterskab, som jeg kan huske. Han virker uhyggeligt skarp. I fysisk topform og i en skarpere mental forfatning end nogensinde.
Og det fik svenskerne at mærke. Fra første fløjt havde han overtaget på de svenske skytter, og det var tydeligt at se, at hans arrogante redninger pillede selvtilliden ud af flere af de gule og blå. Hans redningsprocent på 58 ved pausen fortæller alt om indsatsen. At den faldt til 48 – hvilket stadig er meget flot – ved slutfløjt ændrer ikke billedet af en præstation fra allerøverste hylde fra Landin, der var den helt store danske matchvinder.
Den rolle plejer Mikkel Hansen ofte at have for Danmark, men verdensstjernen havde det svært i specielt første halvleg mod Sverige. Han var tydeligt irriteret over, at svenskerne neutraliserede ham med hårdt spil i kontrafasen og tildelte ham stor opmærksomhed i danskernes etablerede angrebsspil.
Men da tingene skulle afgøres i anden halvleg, viste Mikkel Hansen, hvorfor han er verdens bedste håndboldspiller. Han var iskold på både sine skud fra distancen og straffekast.
Og så satte Hans Lindberg lige prikken over i’et i slutfasen med en lækker og overlegen scoring fra fløjen, som lukkede kampen til slutstillingen 27-25.
Det hele blev nok en anelse sværere, end mange danskere – deriblandt mig selv – havde regnet med, men på sigt kan det vise sig, at det er meget sundt for landsholdet, at de er blevet presset så meget i det indledende gruppespil.
Det kan være en fordel, når de står i knald eller fald-kampene og vil blive presset til det yderste.
Jeg tillader mig i hvert fald fortsat at være forholdsvis optimistisk og i højere grad tilskrive det godt svensk spil end dårligt dansk ditto, at det blev så spændende.