Vanvittigt!

Det er det ord, der bedst beskriver afslutningen af Danmarks OL-kamp mod Qatar. Hvordan det endte med dansk sejr, det forstår jeg egentlig ikke helt. Eller jo, det gør jeg godt sådan rent faktuelt. Det var en bolderobring i de sidste sekunder fra René Toft Hansen, der gjorde hele forskellen.

Den store stregspiller fik fisket bolden ud af hænderne på en Qatar-spiller og sendte den hen til Henrik Møllgaard, som fandt Mikkel Hansen længere oppe i banen - og Danmarks superstjerne sendte alle danskere i Future Arena i ekstase, da han i sidste sekund knaldede bolden i mål og sikrede dansk sejr på 26-25 og kvartfinale-avancement.

Kan I huske kampen mod Makedonien ved EM i Serbien i 2012? Der, hvor Hans Lindberg scorer i en lignende situation, og hvor Danmark senere ender med at blive europamestre… Jeg havde totalt deja-vu fra min stol på pressepladserne, da danskerne med Mikkel Hansen som mestertyven stjal de to point, selvom Qatar ellers stod med ALLE muligheder for at få mindst et point med hjem, da de havde bolden i det sidste angreb.

Jeg siger ikke, Danmark vinder OL. For det er spillet stadig ikke til, som jeg ser det lige nu. Men den vilde afslutning mod Qatar må give danskerne et kæmpe boost, og selvtilliden må være eksploderet. Det kan blive meget vigtigt, når knockout-fasen starter i næste uge, og det giver i hvert fald medaljeforhåbningerne et nøk op igen efter nederlaget til Kroatien.

Det startede ellers virkelig skidt for danskerne mod Qatar. En række dumme fejl forærede Qatar et forspring på to-tre mål, og derfor var Qatar i front i størstedelen af første halvleg.

Igen virkede modstanderne simpelthen klar end danskerne. Det har været tilfældet i tre ud af fire kampe nu - kun mod Tunesien var Danmark det mest glubske dyr fra start - og landsholdet er nødt til at have rettet op på den del i den resterende del af turneringen.

En del af forklaringen på den dårlige danske start var også, at bagkæden ikke ramte offensivt niveau fra start. Mikkel Hansen havde store problemer med at få sat sit aftryk på kampen. Ikke at han var dårlig. Han var bare ikke den dominerende skikkelse, som vi altid forventer, at han skal være.

Det tog Gudmundur Gudmundsson konsekvensen af og fik skiftet både Mikkel Hansen og en ligeledes skidt spillende Mads Christiansen ud. Det var meget positivt at se, at landstræneren endelig benyttede bredden på holdet, efter det har været en mangelvare hidtil i denne turnering. Ind kom i stedet for Mads Mensah Larsen og Michael Damgaard og sammen med Morten Olsen fik de skabt en langt mere bevægelig og dynamisk bagkæde, som Qatars forsvar havde svært ved at styre. Specielt Michael Damgaard fik markeret sig positivt, og han fik med både mål og assists gjort det danske angreb farligt.

Det sendte Danmark tilbage i kampen, og de gode takter fortsatte i anden halvleg, hvor danskerne hurtigt kom i front med et par mål. Solidt forsvarsspil, fornuftige takter fra den genindsatte Mikkel Hansen og endnu mere Damgaard-kvalitet var en del af forklaringerne.

Det momentum fastholdt danskerne i en lang periode, men et håbløst dømt rødt kort til Michael Damgaard fra kampens dårlige dommrpar blev dyrt. Det var ikke rødt kort, lad os slå det fast, og det var mildest talt sløjt fløjtet, men dømt blev det nu engang, og fraværet af Damgaard gik ud over det flow, som angrebsspillet var kommet ind i.

Samtidig begyndte Saric i Qatar-målet at tage fra med flotte redninger -specielt Lasse Svan Hansen må have mareridt i nat - og det sendte Qatar tilbage i front i kampens afslutning, og det lignede endnu en dansk skuffelse. Indtil René Toft Hansens vitale bolderobring…

Nu gælder det sidste gruppekamp på mandag mod Frankrigs guldfavoritter, men Danmark er altså sikret en plads i kvartfinalerne uanset udfaldet.