Scooby dop-dop deeby dei, her er et bud: Lørdag aften står Basim i finalen i Melodi Grand Prix med sin popbegejstrede Scatman John-sag, ’Cliché Love Song’. 

Seerne udvælger tre sange ud af de ti til en finale.

De to andre bliver enten helt ukendte Rebekka Thornbech og/eller de sexede sangerinder,  Anna David og stjernefrøet Nadia Malm. Som på den måde lever helt op til værtinden Louise Wolff. Om den anden vært Jacob Riising er sexet, må andre vurdere.

BT var fredag aften med til generalprøven før årets danske Melodi Grand Prix. I et noget tyndt felt skilte de fire sig klart ud. Her er melodierne bedømt én for én ud fra generalprøven - og bedømt ud fra den kommende cd.

1. Bryan Rice, ’I Choose U’

Brian Risgaard kan forvandle selv det mindste sammenkrøllede stykke karamelpapir til en boyband-sang. Og dér kommer alt ned til melodien. Hvor iørefaldende er det? Denne er hverken spændende eller medrivende. Dens påståede happiness er bare anstrengt. Jeg tvivler på, at Danmark vælger ’I Choose You’.

2. Rebekka Thornbech, ’Your Lies’

Som de britiske indie-folk stjerner Mumford and Sons med et sjældent stort smil på læben. Et folky, keltisk anslag. Ligesom Emmile de Forest sidste år - bare meget mere regulært poppet. B-stykke og bro med alt grandprix-faget hørende mht. melodiøsitet. Tre gennemmusikalske og -sympatiske søstre, to på kor, én dark horse.

3. SONNY, ’Feeling The You’

Chaka Khan, men det kan Sonny ikke. Inspiration fra Prince og vulgær finger-funkbas er ikke ulovligt. Faktisk burde det tværtimod praktiseres oftere. ’Feeling The You’ er bare urimeligt kedelig, og det uelegante ’lån’ fra Princes Chaka Khan-klassiker ’I Feel For You, selv ned i akkorderne, er for plat. Så professionel, Sonny end er.

4. Danni Elmo, ’She’s The One’

Melodisk minder den om Bryan Rices bidrag. Danni Elmo er et skrammet menneske, der har kæmpet med misbrug. Alt det bedste til ham. Men hvis han skal klare sig i Melodi Grand Prix, skal det være bedre end dette uendeligt glatte og upersonlige bidrag.’

5. Emilie Moldow, ’Vi finder hjem’

Hvad er sandsynligheden for at vinderen af dansk Melodi Grand Prix hedder sådan cirka Emilie to år i træk. Tjah. Moldow kan være outsider. Den første linje i sangen. ’Et hjerte kan briste...’ er tæerkrummende. En solsort-klat i en vandpyt sammenlignet med, hvad man ellers har hørt i Melodi Grand Prix. Men den Nexus-agtige produktion, Værløse-ballade på hårdt trommebeat, fremført af den cool Emilie i transparent blåt. Måske.

6. Glamboy P, ’Right By Your Side’

Glamboyen, spankulerende rundt mellem en flok mannequin-dukker på scenen med en sang, som jeg stadig ikke kan huske en brik af efter ca. 10 gennemlytninger. Det falder helt igennem.

7. Nadia Malm, ’Before You Forget Me’

Det begynder så smægtende. Den smukke Nadia med - bemærker man som det første - en helt usædvanlig flot og stor vokal. Dette års største sanger. Igen ballade på trommebeat, med strøg af hip dubstep - moderne electronica. De to stilarter er svært kompatible. Men der er stort potentiale i melodien og i Nadias performance. I spændingsfeltet mellem dybt klaver, sangen og elektronikken..

8. Basim, ’Cliché Love Song’

Efter at have fjernet et bandeord fra sangen er Basims scat-man sang klar til B&W-hallerne. For sangen personificerer den charmerende tidligere X Factor-deltager. Den smittende humørbombe af en popsang er umulig at lægge fra sig. Vokalen er ikke stor, men han går klart igennem. Med eller uden autotune.

9. Anna David, ’It Hurt’

Som en prinsesse kommer Anna David på scenen - og sådan forlader hun den. Der er klasse over den aktuelle Grease-stjerne, og melodien står flot, igen i en produktion, ballade på toppen af dance - som i Nadia Malms tilfælde.

10. Michael Rune feat. Natascha Bessez, ’Wanna Be Loved’

Cirkus eller pop. Det er svært at afgøre. Det er svært at forestille sig denne sang brage igennem. I 2014 er kavalergang er ikke længere nok. Heldigvis.