Idéen har vakt en del intern harme. Bl.a. skammer hovedbestyrelsesmedlem Mai-Britt Schultz fra Svendborg sig over sit parti.

- Tænk at stigmatisere børn, som i forvejen har det skidt, tvinge dem til at føle yderligere skyld over ikke at kunne tabe sig, og så oven i købet true dem med, at de vil blive tvangsfjernet fra deres forældre, skriver Mai-Britt Schultz.

Ud over at kostvejledning og motion er bedre metoder end tvangsfjernelse, er det åbenbart heller ikke gået op for De Radikale, at kommunerne fattes penge. En tvangsfjernelse koster gennemsnitligt 800.000 kr. om året. Der kan fås utrolig meget kostvejledning, motion, familieterapi og ernæringshjælp for en brøkdel af det beløb. En grundig kostvejledning hos en diætist koter 2-3.000 kr. Et medlemsskab af et fitness-center koster 3-400 kr. om måneden. En løbetur i skoven er gratis.

Men værst er nok tankegangen om, at alle problemer i samfundet skal styres med regler og kontrol helt ind i hjemmet og privatsfæren.

Desværre er De Radikale ikke alene om at ville regulere borgernes adfærd. Og der er ikke kommet færre regler under ti år med en borgerlig regering. Siden 1997 har politikerne ifølge tænketanken CEPOS stillet 1.200 forslag om forbud, der hæmmer den personlige frihed. F.eks. forbud mod rygning inden døre på offentlige steder, forbud mod at gå med kniv, forbud mod bestemte hunderacer, mod maskering og mod solarier. Vi kan endda blive påbudt at indrette vores private hjem, så de er handicapegnede.

Og at dømme efter mængden af forbudsforslag fra S, SF, R og Enh. vil det kun blive værre under statsminister Helle Thorning-Schmidt. Opfordringen til politikerne må være: Prøv at betragte forbud som sidste udvej.