Efter massakren i Orlando vil Hillary Clinton begrænse de tunge våben, hvilket ikke er populært i Alamaba.

Amerikanerens ret til at bære våben for at kunne forsvare sig er blevet et nøglepunkt i valgkampen.

Inspireret af den seneste massakre i juni i Orlando, der kostede 49 mennesker livet, har Hillary Clinton meddelt, at hun vil indføre kontrol med de mange millioner våben, der findes i USA. Mange i sydstaterne frygter, at hun vil begrænse det allermest hellige for en amerikaner, næst efter ytringsfriheden: retten til at forsvare sig med en kugle.

BT er på et roadtrip gennem Donald Trumps baghave. En tur gennem sydstaterne Tennessee, Mississippi og Alabama, der traditionelt stemmer republikansk, frem mod svingstaten Florida.

Ved Highway 231, der forbinder Birmingham med Dothan i det sydlige Alabama, ligger landsbyen Troy. I efterårsvarmen ligner det en hvilken som helst anden amerikansk small town: træhuse med store verandaer foran, en tankstation, en købmand, et Waffle House, en kirke, en børnehave. På det nærmeste Troy kommer et torv, ligger Upscale Pawn/Family Firearms.

Set udefra er det en undselig bygning. Butikken er ikke ret stor, men på den begrænsede plads er der plads til en guds velsignelse – eller forbandelse – af våben. For en dansker er det alt andet lige et grotesk syn. På væggen hænger der adskillige såkaldte AR’erer, ’Assault Riffles’, som hverken er jagt- eller målsskydningsvåben. Det er dræbermaskiner ...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs journalist Jan Eriksen og fotograf Bax Lindhardts reportage fra Tallahassee i Florida... i morgen får du endnu et afsnit fra deres road trip i sydstaterne.


Efter massakren i Orlando vil Hillary Clinton begrænse de tunge våben, hvilket ikke er populært i Alamaba.

Amerikanerens ret til at bære våben for at kunne forsvare sig er blevet et nøglepunkt i valgkampen.

Inspireret af den seneste massakre i juni i Orlando, der kostede 49 mennesker livet, har Hillary Clinton meddelt, at hun vil indføre kontrol med de mange millioner våben, der findes i USA. Mange i sydstaterne frygter, at hun vil begrænse det allermest hellige for en amerikaner, næst efter ytringsfriheden: retten til at forsvare sig med en kugle.

BT er på et roadtrip gennem Donald Trumps baghave. En tur gennem sydstaterne Tennessee, Mississippi og Alabama, der traditionelt stemmer republikansk, frem mod svingstaten Florida.

Ved Highway 231, der forbinder Birmingham med Dothan i det sydlige Alabama, ligger landsbyen Troy. I efterårsvarmen ligner det en hvilken som helst anden amerikansk small town: træhuse med store verandaer foran, en tankstation, en købmand, et Waffle House, en kirke, en børnehave. På det nærmeste Troy kommer et torv, ligger Upscale Pawn/Family Firearms.

Våben – fra væg til væg

Set udefra er det en undselig bygning. Butikken er ikke ret stor, men på den begrænsede plads er der plads til en guds velsignelse – eller forbandelse – af våben. For en dansker er det alt andet lige et grotesk syn. På væggen hænger der adskillige såkaldte AR’erer, ’Assault Riffles’, som hverken er jagt- eller målsskydningsvåben. Det er dræbermaskiner, nogle oprindelig designet til den amerikanske hær. De hænger side om side med mindre våben og det nye sort i den amerikanske våbenindustri: lyserøde våben, der henvender sig til et stort kvindeligt publikum.

»Det seneste par måneder har vi oplevet en stærk stigning i salget af våben her i butikken – især AR’s,« fortæller John Parker, der er bestyrer i Upscale Pawn. Stigningen i den lille butik i Troy har været 25-20 pct. I Birmingham, som vi besøgte onsdag, fortalte de om en tilsvarende stigning.

I forvejen er våbensalget steget som reaktion på de mange skolemassakrer.

»Det med os amerikanere og vores våben er både kompliceret og meget enkelt. Mange mennesker her i Syden, er meget vrede, faktisk er de endnu vredere længere nede sydpå, i Florida. Det handler om noget helt grundlæggende i det amerikanske samfund, nemlig ’The Second Amendment’,« siger John Parker, da BT besøger hans butik og nærstuderer de mange våben, knive med mere.

’Den anden tilføjelse’ til den amerikanske forfatning af 1787 handler om individets ret til at bære våben og skyde for at forsvare sig mod alle, der opfattes som truende. Uanset om det er privatpersoner eller myndigheder.

Våbenforbud vil ikke hjælpe

I valgkampen har Hillary Clinton sagt, at hun som præsident vil arbejde for en begrænsning af våbensalget, helst i samarbejde med de mange magtfulde våben-lobbyorganisationer.

»Der er mange misforståelser om, hvad det egentlig er, Hillary Clinton vil. Jeg er konservativ til det inderste og stemmer på Trump, fordi han er den konservative kandidat, selv om jeg ikke synes specielt godt om ham. Men det er jo ikke rigtigt, som mange tror, at Hillary vil beslaglægge alle våben i USA,« siger Parker med et lille grin.

»Hillary vil mange ting. Først og fremmest vil hun begrænse salget af de tunge våben, AR’erne. Det er derfor, mange hamstrer den slags for øjeblikket. Det forslag er jeg meget imod. De mennesker, der vil ondt med den slags våben, skal nok få fat i dem alligevel. Hun har også mere rimelige forslag, som at sætte restriktioner for, hvem der kan medvirke i Gun Shows. Det er for let for galninge at stille op i den slags, og mennesker kommer let til skade,« siger Parker.

25 år i den amerikanske hær

Han er en veltrænet, velovervejet herre. Det er svært at forestille sig Parker trække først og skyde. Men det er han ikke desto mindre klar til den dag, det bliver nødvendigt. Og sandsynligheden for, at han rammer, er stor. Han var 25 år i den amerikanske hær, indtil han blev bestyrer af sin brors våbenbutik. Normalt bruger han mest sine i alt femten våben til træning, konkurrencer og jagt.

»Jeg kan forestille mig, at man i mere liberale lande som jeres har en forestilling om amerikanere som en flok skydegale mennesker. Statistikken viser, at der ikke er flere skuddrab eller væbnede overfald, end der altid har været. Jeg bærer som så mange andre amerikanere altid min pistol, siger Parker og løfter op i sin T-shirt, så vi kan se hans Smith & Wesson-pistol.

»Det handler om min ret til at forsvare mig.«

Jeg har købt en riffel til min treårige søn

Matt McMillan har licens til at bære skydevåben. På det seneste har han oftere end normalt besøgt Hoover Tactical Firearms i Birmingham, Alabama, hvor han bor med sin kone og søn.

For mig er mine våben en helligdom. Jeg vil gerne kunne beskytte mig selv, min søn og min kone. Det ligger så integreret i den amerikanske sjæl, at det skal vi kunne

Han har købt et par våben som forholdsregel, hvis Hillary Clinton får flertal for sin våben-politik efter det valg, som de fleste regner med, at hun vinder. Hvorefter hun forventes at indføre forbud mod tunge såkaldte AR-våben.

»For mig er mine våben en helligdom. Jeg vil gerne kunne beskytte mig selv, min søn og min kone. Det ligger så integreret i den amerikanske sjæl, at det skal vi kunne,« siger McMillan.

»Jeg har købt en AR til min søn på tre, som han får mulighed for træne med, når han bliver lidt ældre. Min farfar lærte min far at skyde, som igen lærte mig at skyde.«