Jeg kender én, der mener, at Møs succes beviser, at P3 burde lukkes. Nu er han et gammelt, surt røvhul, der stadig lever i mindet om dengang, han kunne passe sin Malurt cowboyjakke. Så væk med ham.

Men rigtigt er det jo, at Mø dominerer sendefladerne på de danske radiostationer. Ikke mindst P3, der for nylig berigede hende med en P3 guld-pris. Overrakt af ingen ringere end Melanie C fra Spice Girls.

Indirekte skulle samme Melanie komme til at spille en rolle ved koncerten denne lørdag eftermiddag som medkomponist på Spice Girls-klassikeren 'Say You'll Be There'. Det vender jeg tilbage til.

Skulle nogen havde betvivlet Møs enorme popularitet inden koncerten her på NorthSide, fik man syn for sagn.

3/4 af pladsen var fyldt med folk, der var kommet for at få et strejf af magien fra det  25-årige stortalents nuancerede og følsomme, soulede elektroniske pop.

Det var ikke ubetinget en succes. Desværre. For det første er pladsen ikke indrettet til, at så mange ser på (og lytter til) samme scene. Først til mølle (og Mø)... Det var kun de første tusinde helt nede foran scenen, der fik en oplevelse med ordentlig lyd. Det ligner en problemstilling, NorthSide må forholde sig til, hvis festivalen forsat har vokseværk.

Der var skruet alt for højt op for bassporet. Mø optræder med trommer, guitar og en mand ved en station med elektronikken, som formentlig styrer backtrack med bas. Dertil sympatisk nok en lille blæsersektion.

Bassen buldrede og dundrede løs, massivt og insisterende som en dansende boksers konstante stød i maven. Overdøvede både Møs ellers personlige, kraftfulde sangstemme og de tre musikere. Især trommeslageren var svær, om ikke umulig at høre. Kun når han slog på sin lilletromme lød det som andet og mere end slag på et stykke pergamentpapir.

Nogle er måske trætte af at høre på brok over lyden. Andre vil sige, at de fleste så ud til at have the time of their lives foran scenen. Og som, 'så endnu swaggere ud hernede,' som MØ sagde det på en af sine mange ture ud blandt publikum.

BT på Northside: Se billederne fra det første døgn

Sandt er det, at hendes enorme publikum i hele den vestlige verden har taget cool numre som 'Maiden' og 'Pilgrim' til sig med deres delikate elektroniske iscenesættelse af Mø's fremragende sangskrivning. Mø's liveset-up er åbenlyst tiltænkt at give festen chancen.

Det raffinerede 'Red In The Grey' - overtegnedes yndlingsnummer med Mø - er bygget op om et fint slebent tema, som simpelthen forsvandt foran den grønne scene.

Først med det 60er og Phil Spector-forelskede 'Never Wanna Know', nåede begejstringen fra de første rækker længere ud.

Selv under disse forhold var Mø er en fantastisk oplevelse som performer.

Hun gik storsvedende til sagen. Lever sine sange med hud og fletning, synger med en imponerende liv- og kraftfuldhed, og den autentiske ægthed, der må være en vigtig del af forklaringen på den enorme succes.

Alene på grund af Møs sang, udstråling og power endte hendes koncert som den håbede talentets magtdemonstration.

Men først med det nævnte Spice Girls-nummer ’Say You’ll Be There’ og ’Don’t Wanna Dance’ endte det som en fest for alle.

Mø, Blå Scene, lørdag

Det spillede hun:

Fire Rides

Maiden

XXX 88

The Sea

Slow Love

Pilgrim

Red in the Grey

Dust Is Gone

Waste of Time

Never Wanna Know

Walk This Way

Glass

Ekstranumre:

Say You'll Be There

(Spice Girls cover)

Don't Wanna Dance