Landstræner Klavs Bruun Jørgensen sagde efter nederlaget i EM-semifinalen mod Holland, at han ikke var skuffet, men ærgerlig
Danmarks håndboldkvinder må efter nederlaget på 22-26 mod Holland i EM-semifinalen i Scandinavium Arena i Gøteborg nøjes med at spille om bronzemedaljer søndag.
»Jeg er ikke skuffet. Til gengæld er jeg ærgerlig over, at vi ikke lige havde det sidste i os. Hvis man er skuffet er det fordi, man er utilfreds med nogle ting og det er jeg ikke,« sagde Klavs Bruun Jørgensen med alvorlig og lavmælt stemmeføring, da BT’s udsendte reporter fangede ham til en snak efter kampen.
Klavs Bruun Jørgensen lagde dog ikke skjul på, at han gerne havde set sine tropper kvalificere sig til finalen.
»Nederlaget mod Holland gør ondt. Jeg kan jo ikke lide at tabe. Men jeg bliver også nødt til at holde fast i, at jeg er stolt over den måde, vi har fremstået på under EM. Vi har været et hold og en enhed. Pigerne har bakket hinanden op. Så på den måde har det været en fornøjelse at være afsted. Det skal vi holde fast i og bygge videre på,« sagde Klavs Bruun Jørgensen og tilføjede:
»Vi har under EM taget et kæmpeskridt som hold. Jeg ved ikke, om vi konditionelt kan blive meget bedre, end vi er nu. Men styrkemæssigt kan vi stadig lægge noget på, og det kan blive en afgørende faktor i fremtiden, hvor vi forhåbentlig igen kommer til at spille med om medaljerne.«
Er der noget, du ærgrer dig over efter kampen?
»Det er altid så nemt bagefter at være klog. Men det er jo i begyndelsen af anden halvleg, at jeg måske skulle have gjort nogle ting anderledes. Skulle jeg have startet med Stine Jørgensen og Lotte Grigel? Det ved jeg ikke. Eller skulle jeg have prøvet at spille syv mod seks? Det ved jeg heller ikke. Vi skulle jo stadig forsøge at skyde udefra.«
Du sender i anden halvleg langt om længe Kristina Kristiansen på banen. Er du tilfreds med hendes indsats?
Hun spiller en rigtig, rigtig fin kamp. Det fik hun også at vide efter kampen, hvor jeg gav hende et kæmpe kram. Jeg ved udmærket, at hun har haft en svær turnering. Det skyldes primært jer sportsjournalister, at I ikke kan lade det ligge, at hun nu har en anden position på holdet end tidligere. Det er I undervejs i turneringen blevet ved med at konfrontere hende med, og det synes jeg i grunden er synd for hende. Jeg kan godt forstå, at I spørger første gang, men det er uforståeligt, at I bliver ved.«
Havde hollændernes træner (Helle Thomsen, red.) læst jer bedre end du på forhånd havde forestillet dig?
»Lad mig sige, at jeg har stor respekt for Helle. Hun får sit hold forsvarsmæssigt til at stå helt perfekt. Men jeg er overrasket over, at der i EM-turneringen ikke er flere, der i perioder har spillet syv mod seks mod os.«
Du brokkede dig over dommerne. Hvorfor?
»Jeg vil ikke sige, at de var dårlige. Men især i begyndelsen af kampen var der nogle situationer, hvor jeg i deres kontrafase efter scoringer af os, synes hollænderne er lidt for tidlige over midterlinien. Havde vi haft kendelserne med os, kunne vi være gået til pausen med en føring på et til to mål. Det kunne måske have betydet en smule for os. Så var vi kommet ind i anden halvleg med momentum og en smule mere energi.«
Var I trætte?
»Det vil jeg ikke sige, at vi var. Men da vi hurtigt i anden halvleg kommer bagud med fire mål, så kan jeg godt se på eksempelvis Stine Bodholt, at det gjorde ondt. Og det kan jeg egentlig godt forstå.«
Hvad betyder bronzekampen for jer?
»Isoleret set intet. Udviklingsmæssigt er vi kommet et kæmpe skridt videre siden vi for 14 dage siden tog hjemmefra. Fremadrettet kan vi bruge dette faktum til en masse. Men selvfølgelig vil vi gerne vinde en medalje.«