Søndag aften, et halvt døgn før bebudet, indledte de regeringsfjendtlige demonstranter deres såkaldte 'Shutdown Bangkok' - nedlukningen af Bangkok.

Syv af byens store vejkryds skal blokeres for at tvinge fungerende premierminister Yingluck Shinawatra til at forlade magten og bane vejen for 'Folkets Regering', som protestleder Suthep Thaugsuban kræver. En efter europæisk målestok udemokratisk fremgangsmåde. Jeg var til stede ved at af de største vejkryds, Hvor Rama I møder Rachadamri Road, da tingene tog fart og her er min beretning:

Det hele lignede sig selv. Endnu en skøn aften i Bangkok og en spadseretur ned ad Rachadamri Road hvor gadehandlerne tilsyneladende havde lige så travlt som altid og den dejlige duft af det thailandske køkken fra de små boder blandede sig med larmen fra menneskemylderet.

Oppe på gangbroen over det 6-sporede hovedstrøg kom den første indikation på, at noget var i gære. En bus havde netop læsset et par snese passagerer af, og de sad alle på fortovet dernede og ventede. På hvad? Et par sikkerhedsfolk fra en nærliggende forretning betragtede dem fra gangbroen, men ellers var der intet spor af nogen ordensmagt.

Metalgærder og et sikkerhedstjek af håndtasker ud for Bangkoks største indkøbscenter, Central Word, fortalte mig, at storkapitalen i det mindste var beredt. De skulle ikke have pøbelen til at storme deres bygning, som det skete den 19. maj 2010, hvor en stor del af indkøbscenteret blev sat i brand af vrede rødskjortede demonstranter.

Jeg viste beredvilligt mit kamera frem og de smilende sikkerhedsfolk lod mig og kæresten slippe ind bag afspærringen. Men bare sekunder efter vendte jeg om. En ekstraordinær larm ude på gaden fangede min opmærksomhed. Lyden af fløjter (de regeringsfjendlige demonstranters foretrukne udtryksmiddel) og synet af to store lastbiler med ladet pakket af mænd iført hvide banderes fik mig til at ile tilbage.

Pludseligt drejede begge store lastbiler rundt. Stod på tværs af vejen. Og en hær af pickup'er fulgte efter. Også de fulde af folk med fløjter og thailandske flag. Selv en bil fuld af munke holdt blandt mængden. Alle stoppede, Folk sprang ned fra bilerne og begyndte at sprede plastiktæpper ud på vejen. Son var det en campingplads. Her skulle de bo - i hvert fald for en tid.

Nedlukning af Bangkok var begyndt.

Frem med kameraet, knips, knips, knips. Ligesom så mange andre turister og lokale thaier. De fleste med mobiltefonen sat på kamera. Flere af demonstranterne stillede beredvilligt op, smilende og med V-tegn. Andre svingede med store nationalflag, mens en taler gjorde sig klar på en af de store lastbiler, velforsynet med højttalere.

Skal man gå derud? Ud til masserne? En demonstrant er inde og vende blandt tilskuerne, og et hurtigt spørgsmål resulterer i et smil og et nik: Kom bare med. Folk er generelt smilende herude; midt på kørebanen. Flere har slået sig ned, mens andre stadig svinger med deres store flag og næsten alle pifter i deres fløjter.

Det hele ligner en familieudflugt, mænd og kvinder, men dog ingen børn. Det eneste der mangler er frokostkurven, men den kommer med garanti leveret, når morgenen gryr. Sutheps (oprørslederen, red) folk har logistikken i orden.

Det bliver endnu mere tydeligt, da jeg bevæger mig fra selve demonstrationens epicenter og ned ad gaden for at søge hjem mod hotellet.Her står en række af unge mænd, alle maskeret, og stopper de få motorcykler, som forsøger at komme frem.

Demonstranterne havde på forhånd lovet at holde to kørebaner åbne, så udrykningskøretøjer og andre trængende (hvem de sidste er, afgøres af demo-vagterne) kan slippe igennem.

Et par hundrede meter længere nede ad gaden bliver demonstranternes organisering endnu mere tydelig. Grønne telte blokerer indfaldsvejen og i første omgang tror jeg, at det er politiet, der er i aktion for at kontrollere i det mindste en del af begivenhederne. Men nej.

Da solen forlængst er gået ned på jeg støtte mit kamera mod en lygtepæl for at tage et billede. Hopper op på en mur for at få overblikket og knipser igen. Tre gange. Det er svært at holde fokus. Kæresten står få meter fra mig, da en muskuløs og maskeret mand pludselig kommer løbende mod mig.

Delete, delete, delete (slet, slet, slet), råber han med en mere en insisterende stemme og øjne, som tydeligt signalerer, at han mener det alvorligt. Der skal ikke tages billeder her! Jeg viser ham ham kameraet og sletter. Et, to, tre fotos. Han nikker. Jeg takker. Ingen røvfuld denne gang.

Og dog. Det er lige før jeg får en lussing af min kæreste, som i tre dage har advaret mig om faren.

- Kan du NU forstå, hvad jeg mener, siger hun og vifter med pegefingeren.

Ja, det kan jeg. Demonstrationerne i Bangkok kan være nok så fredelige i dagtimerne, men når mørket falder på er alle på vagt.