Hvor heldig kan man være? Spørg bare Simon Mark Pedersen, én af de 10.000 tilmeldte i SNIKs forårsklassiker, BT Halvmarathon, søndag 21. april.
Endnu har han aldrig deltaget i et motionsløb eller haft et startnummer på brystet. Og så bliver han trukket ud som vinder af et rejsegavekort på 10.000 kr. fra Albatros Travel.
– Jeg skylder en kollega en stor tak og en god flaske rødvin. Det var ham, der introducerede BT Halvmarathon for mig. Han har deltaget flere gange og talt meget rosende om det. Og man må sige, at det jo allerede har været en god oplevelse for mig inden løbet, siger Simon Mark Pedersen.
Den heldige vinder er 28 år, arbejder som konsulent og bor i København NV. Han har skruet træningen op til sit første løb og ligger på en træningsmængde på 20-35 kilometer om ugen, ligesom den kører mountainbike i skoven.
– Jeg ved, at Albatros Travel arrangerer flere maratonløb rundt om i verden. Et af dem skal måske være mit første maratonløb, siger Simon Mark Pedersen.