...Fortsat fra forrige side.
Men det ved kvinderne tilsyneladende ikke. Ifølge Christina Tatarczuk er der en stor gruppe af kvinder, som har det fint med ikke at få sex. De har til gengæld dårlig samvittighed over for manden, fordi deres manglende sexlyst kan være skadeligt for forholdet. Og derfor er et dårligt sexliv et problem.
Jesper Bay-Hansen peger på, at mænd og kvinders vidt forskellige bevæggrunde for at dyrke sex ofte kan give problemer. Derfor er kommunikationen mellem kønnene også vanskelig.
- Kvinder bruger sex til styrkelse af nærvær, intimiteten og parforholdet - og selvfølgelig også for egen nydelse. Mænd bruger primært sex til at få stillet en lyst, siger Jesper Bay-Hansen.
Og det kan Annette Jensen nikke genkendende til.
- Som regel er problemet, at kvinder ikke føler sig hørt og elsket. Man siger, at forspillet for kvinden starter 48 timer inden selve sexakten. Så hvis en kvinde er uvenner med sin partner, eller hvis hun har haft en diskussion med ham i løbet af dagen, kan hun have svært ved at tænde på manden og dermed finde sexlysten frem.
Anerkendelse og opmærksomhed op ad dagen er afgørende for kvinders sexlyst Hvis en kvinde føler sig hørt, set og anerkendt, føler hun sig anerkendt. Og så får hun lyst til sex. Mænd skal tale til kvinders hjerte for at få spredt deres ben, siger hun.
Del: