Den svenske offensiv-spiller Tobias Grahn med en succesfuld fortid i både Lyngby, Randers, AGF og OB kan være på vej tilbage til Superligaen.

I hvert fald har han netop lavet en kontrakt med 1. divisionsholdet Brønshøj, der lige nu er tophold i næstbedste række og som dermed spiller med om oprykning til landets bedste række.

- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkes at få ham til klubben. Tobias er en fantastisk god spiller, så det bliver virkelig spændende at se ham i NordicBet Ligaen, siger Brønshøjs sportschef Thomas Ibsen til klubbens hjemmeside

33-årige Tobias Grahn har fire landskampe for Sverige på CV'et og har senest spillet for Örebro SK i Allsvenskan, ligesom han har optrådt for Hertha Berlin i Tyskland og spanske Gimnastic.

- Vi sætter nu spillerne på kontrakt, så vi lever helt op til kravene fra DBU og SKAT. Vi kommer til at leve 100 procent op til kravene, sagde Brønshøjs direktør Preben Jessen 12. februar til sporten.dk.