Brøndbys Ørnskov: Jeg kæmpede mig gennem sæsonen på piller

Martin Ørnskov blev købt som en af de første spiller til projektet 'Det Nye Brøndby'. Hyldet af fans som personificeringen på, at Brøndby igen var et sted, hvor der kunne bruges millioner af kroner på profiler.

Her halvandet år senere er situationen anderledes for midtbanespilleren, der har været udsat for en del kritik. Det er interviewets præmis. Fra helt til skurk.

Martin Ørnskov blev købt som en af de første spillere til 'Det nye Brøndby'. Konkursen var afværget, millioner samlet ind af en ny ejerkreds, og spillertruppen skulle styrkes. Lukas Hradecky var på plads og kort efter fulgte 'Ørnen'. Til stor jubel blandt fansene. Brøndby var igen et sted, hvor der var penge, power og pondus til at hente nogen, der var noget.

Opret abonnement på PLUS og læs her om Martin Ørnskov hans udvikling fra helt til skurk. - Husk at du får 1. måned gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Her halvandet år senere er situationen anderledes for midtbanespilleren, der har været udsat for en del kritik. Det er interviewets præmis. Fra helt til skurk.

Martin Ørnskov blev købt som en af de første spillere til 'Det nye Brøndby'. Konkursen var afværget, millioner samlet ind af en ny ejerkreds, og spillertruppen skulle styrkes. Lukas Hradecky var på plads og kort efter fulgte 'Ørnen'. Til stor jubel blandt fansene. Brøndby var igen et sted, hvor der var penge, power og pondus til at hente nogen, der var noget.

- Viking kæmpede med næb og klør for at holde på mig, men da Thomas Frank spurgte om jeg ville være med til eventyret og genopbygningen af Brøndby, så kunne jeg godt se hans pointe i, at det var Skandinaviens største faglige udfordring. Og at det var umuligt at sige nej til selv om Viking gjorde sig virkeligt store anstrengelser, siger han.

- Det var en vild første tid. Jeg debuterede fire dage efter at jeg var blevet købt og blev skadet efter to kampe. Herefter klarede jeg mig igennem resten af efteråret stort set uden at træne, men holdt den kørende ved at æde en masse gigt-piller og tog et par gange på cyklen hver uge. Mere kunne jeg ikke. Det er først nu her i sommer, jeg kom 100 procent oven på. Det påvirkede selvfølgelig mit spil, men truppen så anderledes ud på det tidspunkt, og der var ikke mulighed for, at jeg kunne få den ro, jeg skulle bruge. Min fod gik sådan her, siger han og banker med flad hånd i bordet.

- Der var ingen følelse i den overhovedet, og min lyske var helt smadret til sidst.

Det er halvandet år siden, han skrev med Brøndby. Martin Ørnskov fortæller, at projektet hos de blå-gule har ændret karakter.

- Det er et helt andet hold nu. I begyndelsen var der stort set kun unge spillere, og mange af dem kendte jeg ikke navnene på. I dag er der langt flere etablerede spillere, og vores næste udfordring bliver at få den grundbase og bund i vores spil, hvor vi vinder kampe på dårlige dage og ikke falder sammen som mod Hobro. Det her efterår har været en tur i rutsjebanen, og i den seneste kamp mod Hobro var det bekymrende at se, hvor hurtigt selvtilliden forsvinder i det her hold. Det er vores næste skridt; at vi vinder på dårlige dage og ikke er bange for at vinde grimt, hvis det er nødvendigt, siger han.

- Vi skal også turde det. At vinde grimt og være ligeglade med, hvad omgivelserne forventer. Det kan godt være, at omgivelserne sætter næsen op efter champagnefodbold, men det er ikke altid muligt i den virkelige verden. Når folk i Brøndby snakker om hurra-fodbold i de gode gamle dage, så glemmer de i nostalgiens romantik, at klubbens mesterhold før i tiden også knoklede sejre hjem. Jeg har i Silkeborg-tiden spillet mod Brøndby i kampe, hvor vi i hele halvlege ikke rørte bolden, men også kampe, hvor vi havde dem på hælene og de alligevel vandt på grund af en sikker og indarbejdet base. Det er dér, vi skal hen.

Vi snakker om kulturen i Brøndby. Hjemmebanen, vindermentalitet og udebanekompleks samt de berømte sorte skyer over Vestegnen, der mentalt har hængt over klubben i den snart ti år lange mesterskabstørke.

Martin Ørnskov forklarer det store fokus fra omgivelserne på Brøndby, som 'i Silkeborg var lokalt, og som i norske Viking var regionalt, men som i Brøndby er nationalt.

- Jeg tænkte meget over de ting, før jeg besluttede mig for Brøndby, og prøvede at forberede mig på, hvad der ventede, men det kan man simpelthen ikke. Der er et kæmpemæssigt tryk på den klub på godt og ondt, og det skal man erfare, fordi man kan aldrig tænke sig til omfanget af det pres. På positivsiden tæller støtten fra fansene, hvor man kan mærke, at der igen er en særlig stemning på stadion. Det var magisk at opleve til 50-års-jubilæumskampen, og det var et stort privilegium at opleve som spiller, fordi Brøndby Stadion bare kan noget, du ikke finder andre steder, siger han.

- Jeg har som Silkeborg-spiller også spillet for en fyldt Parken, men selv om der antalsmæssigt kan være færre på Brøndby Stadion, så er der simpelthen et eller andet sitrende i luften, siger han og gnider to fingerspidser mod hinanden.

- Det gør også, at det er en meget sort/hvid verden, og når man spiller en af de pladser, der kræver lidt forståelse for nuancer, så kan man godt ende med at føle sig misforstået.

Brøndby har i nyere tid haft en historik med syndebukke i spillertruppen. Dem, der udpeges som årsager til svigtende resultater. Peter Madsen, Stefan Gislason og Jan Kristiansen har prøvet turen. Pilen peger på Martin Ørnskov nu, hvor han som defensivt bindeled mellem forsvar og midtbane debatteres flittigt på diverse fora, og konklusionen blandt de debatterende som regel munder ud i samme løsning hver gang: køb en anden. En tendens, der tog fart allerede sidste efterår i takt med publikums begejstring for nyindkøbet aftog, og hvor et viltert voksende hår og taleban-agtigt skæg kastede flere positive bemærkninger af sig på de sociale medier end spillet på banen.

- Det er her, man skal vægte sine ord med omhu, fordi man kan hurtigt blive skrevet ind i en offerrolle, og det ønsker jeg ikke. Den plads, jeg spiller i vores system, handler meget om usynligt arbejde. Når vi spiller med vores backs, der skydes så højt op i banen, så efterlader det vores to centrale forsvarsspillere ubeskyttede, og der er det min rolle, at placere mig rigtigt, så jeg er en slags lynafleder foran de to stoppere. Jeg skal samtidigt deltage i det opbyggende spil, og det kan kun lade sig gøre ved at være dygtig til at aflæse spillet og få bragt sig i en position, hvor man gør andres defensive arbejde lettere. Det er ikke spektakulært at se på, men det er nødvendigt, siger han.

- Den gammeldags 6'er, der styrtede rundt som oprydder og begik frispark i øst og vest, er uddød. Der stilles nogle andre krav til den plads nu, og det ved jeg godt ikke altid fremstår lige sexet for publikum, men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at den kritik, der har været og er, også har ramt mit spil. At jeg måske til nogle kampe har haft et andet mentalt fokus, end godt er.

Kan man arbejde sig ud af den syndebukrolle for nu at kalde den det?

- Lukas (Hradecky red.) har gjort det. Han begyndte heller ikke tiden i Brøndby vildt imponerende, men har stille og roligt arbejdet sig ud af det, og det er samme proces, jeg er i færd med. Jeg prøver i hvert fald. Det har selvfølgelig ikke gjort det arbejde lettere, at jeg spillede stort set hele sidste sæson med smerter på piller og ikke ramte min topform.

- Så kan jeg godt sige til mig selv sådan lidt i selvmedlidenhedens navn, at ikke al kritikken er helt retfærdig, og at jeg har ar efter syninger og hul i hovedet som bevis på, at jeg er en af holdets hårde hunde og ikke er bange for at dele ud eller tage imod, men det ændrer ikke på, at kritikken har ramt mig, og at det har været noget af en bølgedal at blive købt ind og blive modtaget af fansene, som noget nær en frelserfigur, og så ende som en, de måske helst ser erstattes af en anden, siger han.

Martin Ørnskov forklarer, at modgangen har kastet positiv lærdom af sig.

- Jeg er kommet stærk ud på den anden side. Jeg har lært, hvordan holdkammeraternes, trænerens og min egen tilfredshed med kvaliteten af mit bidrag til holdets succes skal være med til at levere varen og føle sig som en vigtig spiller både socialt, taktisk og spillemæssigt.

Brøndbys spillere er sendt på vinterferie og møder først ind igen 13. januar. En lang pause, der skal kompensere for en sommerferie næste år, der forventes at blive ultrakort eller som sportsdirektør Per Rud adviserede spillerne 'forestil jer den kortest tænkelige sommerferie. Og træk så en uge fra.'

Brøndby har ambitioner om europæisk fodbold og fra sæsonafslutning til de europæiske kvalifikationskampe begynder går der blot tre uger. Det er der det nye projekt i Brøndby er. Der er forventninger om europæisk deltagelse, men mesterskabskandidaturet er endnu et stykke arbejde væk.

- Der er en enorm sult efter at se Brøndby, som mestre igen, og der er ingen grund til ikke at stå ved, at vi inden for kort tid skal kunne vinde den titel. Men vi har nogle udfordringer på den vej. Skal vi spille det spil, som holdet er samlet til at spille, så skal der ske noget med den bane, og 2016 er for langt væk i min optik.

- Så håber virkelig at det lykkes at gøre noget ved banen. For det andet skal holdet og organisationen bag flytte sig som helhed. Det er en trup, der er samlet i etaper, og som skal klikke kollektivt og i samspil med en trænerstab, der jo også lærer at stå i spidsen for et tophold by doing. Det er ikke en nem øvelse, når der er så store forventninger til klubben, men det er jo samtidig en af grundene til, at det er så attraktivt at spille for netop den klub. Det kan godt være, at det er sort/hvidt, men det er stadig magisk at trække i blåt og gult.