Brøndby-stjerner sendt i bad i pausen
Åge Hareide, Brøndbys nye cheftræner, talte med store bogstaver i pausen, og hans spillere må have følt sig som en udskældt skoleklasse.
Åge Hareide, Brøndbys nye cheftræner, talte med store bogstaver i pausen, og hans spillere må have følt sig som en udskældt skoleklasse.
Da Brøndby-holdet blev sendt på banen til de sidste 45 minutter, manglede to stjernespillere.
Hareide sendte de to svenskere, Magnus Svensson og Mattias Jonson, i bad.
Kim Daugaard og Peter Madsen kom ind i stedet.
Hareide har selv bedt Brøndby købe de to svenskere. Klubben slap mange millioner, og svenskerne skulle være nøglespillere på holdet.
Men det skandinaviske samarbejde i Brøndby knirker. En norsk træner. Og på holdet tre svenskere og to nordmænd.
Kombinationen så i går ikke ud til at være udgøre nogen særlig forstærkning. Imens holdes danskerne ude af holdet.
Hareide var slet ikke tilfreds:
"Jeg er skuffet over Magnus Svensson og Mattias Jonson. De bragte slet ikke den indsats, de burde levere, og der var mangler i både vilje og teknisk indsats.
Men der var endnu flere spillere, som afslørede en ustabil indsats i de første 45 minutter.
Det var, som om vi blev bange for at rykke frem på banen og dominere spillet, fordi Vejle kom så tidligt foran. Vi fik ingen rytme og ingen fart over vores spil," sagde Hareide.
Eneste tilfredsstillende i Brøndbys Nordiske Råd var Krister Nordin, svenskeren på midtbanen.
Han brugte sin rutine til noget positivt, mens de andre løb og gemte sig bag en gang alibi-fodbold.
Stig Inge Bjørnebye har tit imponeret i Liverpool-blusen, men indtil videre mangler han at fylde Brøndby-trøjen ud til en klasseindsats, som sagtens kan holde vand og angribere ude.
Brøndby er ikke, hvad Brøndby var engang.