Mange navne er i spil for Brøndby i dette transfervindue, men klubbens fans var nok lidt overraskede over klubbens første sommerindkøb i form af 22-årige Christian Jacobsen fra FC Roskilde.
Brøndbys transfervindue blev nemlig sparket i gang ved at handle ind i 1. division, og med navne som Teemu Pukki, Niki Zimling og Nicki Bille i spil var det måske ikke helt den kanin, fans og andre havde regnet med, der ville komme op af Vestegnshatten i første omgang.
Ikke desto mindre skifter FC Roskildes kantspiller Christian Jacobsen – bedre kendt som 'Greko' i fodboldmiljøet – til Brøndby på en fire-årig aftale. Han har tidligere spillet 2. division i Hvidovre, inden han i vinter skiftede til Roskilde i 1. division. Her nåede han kun at spille foråret ud, da Brøndby stod klar med en kontrakt.
Brøndby handler i 1. division: Her er planen for klubbens nye spiller
Del:
