KOMMENTAR

Er Per Rud den eneste mand i fodboldens verden, der bryder reglerne, når det kommer til at indlede samtaler med spillere på kontrakt i andre klubber. Nej, så langt fra. Det er bare de færreste, der kommer til at tale så meget over sig, som tilfældet er med Brøndbys sportsdirektør, der mest af alt minder om Bambi, når det kommer til forståelsen af, hvad man må og ikke må, når man har set sig lun på en spiller i en anden klub.

Jeg skal ikke kunne sige, om det er for at manifestere sig som genrejst kæmpe i Superligaen, at man vil signalere, at man er på jagt efter de største profiler - uagtet, at man udleverer kolleger i Superligaen. Endda ved at omtale kontraktforhold i andre klubber, der naturligvis ikke har ønsker om at få de fortrolige oplysninger ud til alle.

Per Rud burde vide, ja, alt andet er vel direkte diskvalificerende, at man kun må tage direkte kontakt til en anden spiller, hvis vedkommende har under seks måneder tilbage af sin kontrakt. Færdig. Punktum. Der er ikke undtagelser. Heller ikke selv om BT eller et andet medie har skrevet, at der er en frikøbsklausul på den givne spiller - eller at skiftet slet ikke bliver til noget. At Per Rud hiver den undskyldning frem, er nærmest det mest tragikomiske i denne sag. For den udstiller til fulde, at manden ikke forstår, hvad han har gang i. Oven i det får han også trukket bukserne af agent John Sivebæk, der kommer til at stå i et lidet flatterende lys, fordi han bliver hængt ud som manden, der bekræftede, at der var en frikøbsklausul.

Så ja, Brøndby brød en klokkeklar regel, da man undlod at kontakte AaB i første omgang. Og det må klubben tage sin straf for. Ellers giver det jo ikke mening at have en regel, der forbyder kontakten. Så er det ikke længere en regel, men en hensigtserklæring i stil med, at Kina nok skal forsøge at skære ned på kulforbruget, når alle 1,3 mia. indbyggere har fået en kummefryser og en bil i garagen.

Er det så et særsyn, hvad Per Rud åbenbart har haft gang i? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Det sker konstant, at agenter bliver kontaktet af interesserede klubber for at høre, hvad der er op og ned på en given spillers fremtidsønsker. Sådan helt uformelt og uden at det behøver at komme videre. Per Ruds ageren i denne sag kan endda få en til at tro, at det er så almindeligt, at han ganske enkelt ikke har kunnet se det forkerte i sagen, før den eksploderede mellem hænderne på ham. Det må DBU sanktionere. Ellers er ladeporten for alvor åbnet.