Monjack var gift med skuespillerinden Brittany Murphy, som ligeledes blev fundet død i hjemmet i december, og Simon Monjacks mor har udtalt, at hun tror, han er død af et knust hjerte.

- Han har haft problemer med hjertet og har haft det dårligt, siden Brittany døde. Hun var hans livs kærlighed, og han var mit livs kærlighed. Hun døde i hans arme, og det ødelagde ham, siger hun ifølge engelske The Sun.

Monjack havde allerede hjerteproblemer i november og skulle have haft en bypass-operation til september. Angiveligt skulle han have udsat operationen på grund af en velgørenhedsarrangement i forbindelse med Brittany Murphy Foundation. 

Han nåede dog aldrig at opleve hverken arrangementet eller operationen.

Murphys mor Sharon fandt ham bevidstløs i hjemmet i Hollywood søndag aften. Hun tilkaldte hjælp, men det lykkedes aldrig at få liv i filminstruktøren.

Den mystiske overdosis sker efter flere spekulationer omkring Monjacks hustrus død.

Det er blevet slået fast, at 32-årige Brittany Murphy døde af komplikationer efter en lungebetændelse, men siden er rygter om stoffer og alkohol opstået.