Super-Brian traf amerikaneren klokkerent med et tungt højre-hook hentet helt nede fra gulvhøjde, og mens Williams' kæbeparti stadig rystede fra side til side, fulgte danskeren op med et splintrende venstre-hook på hagespidsen.

Det følgende højre-uppercut og de dybe hooks var kun kosmetik - Brian Nielsens fødselsdags-knuser havde allerede bombarderet den høje, atletiske USA-sværvægter langt væk i sansningen.

Han faldt tungt sidelæns og landede i en akavet stilling, der sporenstregs kaldte lægerne i ringen. De fik bugseret ham op på en taburet, men den hårdt trufne amerikaner gled faretruende ned igen.

"Jeg erkender, at han var en type, der godt kunne have givet mig mange problemer, hvis kampen havde fået lov til at blive for gammel.

Han bevægede sig nærmest irriterende godt og havde godt knald i handskerne, skulle jeg hilse at sige fra mine ribben. Derfor satsede jeg bevidst på at pumpe ham dybt i de første to runder.

At jeg allerede fik ram på ham i tredje, var bare skønt. Sikken en fødselsdag jeg nu skal ha'."

Storsmilede Brian Nielsen, der præcis to timer efter sin 56. sejr i 57 kampe fyldte 35 år. En moden boksealder, der efterhånden begynder at kalde utålmodigt på den store drømmekamp mod Mike Tyson.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det nogle dage har kørt tungt, lidt for tungt, under træningen op til denne kamp. Nogle dage har jeg ganske enkelt bandet sparrings-runderne langt væk.

Men det er klart, at motivationen liver gevaldig op i én efter sådan en vellykket afslutning på en kamp. Jeg tror sgu, at det ender med, at jeg fortsætter karrieren," jokede Brian Nielsen opstemt.

Karrieren fortsætter om fire uger i KB-Hallen mod en modstander af den absolut skrappeste kaliber målt blandt IBC-mesterens 57 modstandere hidtil: Den 28-årige USA-sværvægter Jeremy Williams med 35 sejre (32 KO) og blot tre nederlag.

Da Brian Nielsen for halvanden uge siden første gang hørte om navnet Jeremy Williams, rystede han på hovedet og udbrød spontant: Jam', vil Mogens (Palle, red.) da ødelægge mine chancer for Tyson-kampen før tid!

Men ved midnatstid, da de første fødselsdags-sange begyndte at lyde skingert i Esbjerg, erklærede Super-Brian sig fuld af fortrøstning over for udfordringen.

"Sidste vinter så jeg Jeremy Williams hamre en modstander ned i første runde ved en sværvægts-galla i Atlantic City.

Jeg skal helt op på mærkerne, hvis jeg skal kunne besejre ham. Men på den anden side:

Jeg har altid bokset allerbedst, når udfordringerne - nåja, også nerverne - var allerstørst."

Jeremy Williams' tre nederlag skyldtes så stærke sværvægts-navne som Larry Donald - Brian Nielsens sparringspartner op til Larry Holmes-kampen i januar 1997 - Henry Akinwande i en WBO-titelkamp i juni 1996 og senest Maurice Harris sidste sommer i New York.

Kun Akinwande har stoppet Williams.

"Larry Holmes er som navn stadig Brians største modstander, men Jeremy Williams bliver hans farligste. Det er nu eller aldrig.

Hvis Brian kan slå Williams, tør jeg godt love ham, at Mike Tyson bliver hans næste modstander," siger Mogens Palle bevidst nedtonet - han ved godt, at formuleringerne har haft samme klang tidligere.

Den engelske promotor Frank Warren, der er på vej til at overtage styringen af Tyson fra Shelly Finkel, har i de seneste dage forsøgt at finde en Tyson-termin i juli på Brian Laudrups gamle hjemmebane, Ibrox i Glasgow, men han fandt den ikke ledig.

Mogens Palle erklærede sig i nat i Esbjerg villig til i givet fald at fremrykke en Brian-Tyson publikums-træffer fra september til midten af august, formentlig på det da premiere-klar, ny Brøndby-stadion med plads til 35.000 boksetilskuere.

"Jeg kommer, når der kaldes. Men giv mig lige lørdagen til at pakke alle de fødselsgaver ud, som jeg selvfølgelig forventer, at vennerne har sparret sammen til.

Men på mandag står jeg i træningssalen igen. Der er ikke tid til pjat. Jeremy Williams bli'r sgu ingen spøg."