Tirsdag aften kunne man se Brian og Mette Nielsen fra Vejen vælge Luksusfældens eksperter fra.
»Vi har haft diskussioner, der var ved at koste os forholdet. Hvis det her fortsætter så koster det os forholdet,« lød det fra 36 årige Brian Nielsen i aftenens afsnit.
Han bliver bakket op af sin tre år yngre kæreste.
»Vi stopper her. Sådan som jeg kender Brian. At han nu sidder med 'nejhatten' på. Så vil han have meget svært ved at fortsætte,« siger hun.
Parret havde en samlet gæld på 1,6 millioner kroner, hvoraf 700.000 kroner er til skat. Resten var fordelt over 80 forskellige gældsposter. Parret bor til leje, og har ingen værdier. Derudover havde de haft 23 biler på fire år, hvilket svarer til en ny bil hver anden måned.
Brian Nielsen fortæller til BT om situationen i dag.
»Det går sådan set udmærket. Vi regner med at være gældfri om tre til fem år,« siger han.
Parret har opsøgt hjælp hos et gældsrådgivningsfirma, der hjælper dem med at søge om en gældssanering.
Ifølge Borger.dk er 'Gældssanering en kreditordning, som enten nedsætter din gæld eller lader den helt bortfalde. Har domstolene besluttet at nedsætte din gæld, kan du få udsat betalingen af restgælden og samtidig tildelt en afdragsordning.'
Han fortæller, at sin bedre halvdel stadig studerer, selvom at eksperterne anbefalede, at hun tog et arbejde.
Du kan se Luksusfælden på TV 3 hver tirsdag 20.00.