Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge
B.T. lod vennerne, sønnen og et par kendte fodbold-tilhængere stille spørgsmålene, da vi interviewede Brian Laudrup, som nu fylder 40.
B.T. lod vennerne, sønnen og et par kendte fodbold-tilhængere stille spørgsmålene, da vi interviewede Brian Laudrup, som nu fylder 40.
Makkeren
Lars Høgh, tidligere landsholdsmålmand, nær ven og medejer af firmaet Laudrup og Høgh pro camp:
Spiser du Ritter sport, hvad farve og har du nogensinde delt en Ritter sport med nogen?
Brian Laudrup: (Griner igen højt)
- Ha-ha. Lars og jeg har mange ting til fælles - også chokolade. Og især Ritter Sport Marcipan - og så kaffe.
Men det er Lars, der har lært mig at drikke så meget kaffe, he-he. Men nogle gange tager jeg fire stykker, én række Ritter Sport, og så lægger jeg resten væk. Men det er totalt selvbedrag, for jeg ved udmærket godt, jeg også spiser resten.
Jeg kan også godt drikke et glas vin, men jeg er nødt til at holde mig i ret god form for at være et godt eksempel for børnene i vores fodbold-camps.