Brian Holm har indrømmet, at han er sigtet i en sag om seksuel krænkelse af en mindreårig. På et kaotisk pressemøde på Frederiksberg begrundede han, hvorfor han nu selv ophæver det navneforbud, der var nedlagt i sagen - her er den fulde ordlyd:

- Den lille ting, jeg holder nu, er fuldstændig for egen regning. Min advokat har sagt, at jeg ikke skal gøre det på grund af navneforbuddet. Jeg har gode journalistvenner, der ringede for en time siden: 'hold dig væk - la' vær', så alt, hvad jeg foretager nu, er for egen regning.

- Så vil man nok spørge, hvorfor jeg gør det - stiller mig op nu. Det skal jeg fortælle jer. Det er efter dagen i går. Der er navneforbud i sagen, og så tænkte jeg ikke mere over det. Vi ved ikke, hvad der sker. Om sagen bliver henlagt eller hvad. I går formiddags fik jeg opkald fra journalister, der kendte til sagen og ville vide alt. En del venner begynder at ringe i løbet af eftermiddagen for at høre, hvad der er sket. Og sådan fortsætter det.

- Jeg føler, at man ligger helt nede i rendestenen. Med snotkassen helt nede i kloakken. Der er ikke noget, jeg kan gøre. Fra starten brød jeg mig ikke om navneforbud. Jeg havde lyst til at sige, at det er mig. Det blev jeg frarådet. Tanken har været der hele tiden. I går kom den igen. Jeg ved ikke, hvor længe det her tager. Jeg ved ikke, om en sag tager tre uger eller fire måneder. Det er der ingen, der ved. Jeg vil ikke kunne gå 14 dage i det uvisse. Alle ved det åbenbart alligevel. Mine venner og så videre. Så hvorfor fanden skulle jeg gå og sige, at der er navneforbud og at jeg ikke vil sige noget. Så jeg ringede til min advokat og sagde, at jeg vil hæve det forbud. Hun sagde: - Lad være. Det skader dig kun.

- I går eftermiddags kom min datter fra skole. Hun er blevet truet af nogle andre børn og blevet bedt om at gøre nogle ting, hun ikke har lyst til, ellers vil de sige, at hendes far er kriminel. Jeg kan ikke gøre en skid andet end at lægge mig ned som en idiot og det gider jeg ikke mere. Jeg er på det klare med det her. Jeg ringede til tre-fire journalister og bad dem om at kigge ned - der kom så lidt flere.

- Det er en lortesituation, jeg står i. Men jeg kan garantere jer for, at jeg har det 100 gange bedre nu, hvor jeg står her end hele dagen i går - og så tager jeg den derfra. Nu kan I skrive, hvad I har lyst til. Min advokat siger, at alt, hvad jeg siger, kan blive brugt mod mig. Jeg må intet sige om sagen - det vil kun skade mig yderligere.

- I går var en skidt dag, men at stå frem og ikke være i skjul længere, det har jeg det bedre med, selv om det ikke er sjovt. Så tager vi den derfra. Og hvad pokker der sker herfra, ved jeg ikke, men det ville være komplet umuligt at gå videre en uge, 14 dage, en måned til og lade som om, der ikke er noget.

- I gør jeres arbejde og skriver, hvad I har lyst til. Jeg ved, jeg hænger på korset i morgen. Sådan er det, og det må jeg leve med.

Kan du fortælle, hvad der ligger bag?

- Min advokat har sagt, at jeg må sige 0,0. Alt, hvad jeg siger, kan blive brugt mod mig. Hun er imod, at jeg stiller mig op. Men jeg har ikke lyst til at lade som om, at der ikke er noget. Det skal ikke være sådan, at min familie hører det fra andre. Det er for dumt. Jesper Skibby ringede 23.30 i går aftes og spurgte til det, og nu går det ud over mine børn. Jeg kan ikke gøre andet end at stå som en idiot ovre i hjørnet. Og det nægter jeg.

På Twitter spreder nyheden sig hastigt. Her kan du se reaktionerne på sigtelsen af Brian Holm: