Jeg vil bare høre, om der ude i fremtiden ligger en ændring mht. mit arbejde? Eller om jeg bare skal lære at affinde mig med den situation, og prøve at få det bedste ud af det?
Når nu du alligevel ser i stjernerne - kommer der så ikke snart noget kærlighed flyvende til mig?
På forhånd tak.
Mvh Løven
Har du et spørgsmål til Aase? Skriv anonymt til astrologi@bt.dk
Hej Løve
Dit horoskop tyder på, at der kommer til at ske større forandringer i din arbejdssituation meget snart. Så det vil være en god ide at søge efter noget arbejde, der i højere grad er noget, du har lyst til og evner for. Det er vigtigt for dig at have et arbejde, der er meningsfyldt og giver dig glæde.
Med hensyn til dit andet spørgsmål ser det ud til, at der i første omgang er nogle følelsesmæssige knuder i familiemæssig sammenhæng, som du skal have styr på, før du for alvor er parat til at åbne dig for kærligheden. Men et eller andet sker nok her i juni. Det ser ud til at kunne være noget, som forvirrer dig en del. Måske har du urealistisk høje idealer på kærlighedsområdet?
Mange hilsener
Aase Kærgaard - www.astrologihuset.dk