Hej Aase. Jeg blev igen gravid i maj, men mistede også barnet denne gang. Er det meningen vi ikke skal have flere børn?
Jeg er uden arbejde og har været det i 1 år og søger og søger.
Er der ikke snart et spændende job til mig?
Sker der ændringer på boligsituationen? Vi leder efter en større bolig, er vi ved at nærme os noget vi skal satse på?
Er det snart bedring i vores økonomi?
Ser frem til at høre fra dig.
Hilsen Tyren
(Astrologisk data er redaktionen bekendt)
Har du et spørgsmål til Aase? Skriv til astrologi@bt.dk.
Hej Tyr
Faktisk ser der ud til at være forandringer på vej på flere af de områder, du spørger om.
Økonomien først: Du har gode muligheder for at finde et arbejde meget snart, og det vil så også forbedre din økonomi. I den sammenhæng er det vigtigt, at du giver slip på mindreværdsfølelser og / eller en oplevelse af at være forkert eller anderledes.
Der er flere muligheder for en ny graviditet, mest sandsynligt er det, at den først kommer omkring februar-marts næste år. Men der er ikke noget, der siger, at I ikke skal have flere børn.
Februar-marts næste år er også det mest sandsynlige tidspunkt for en flytning. Så der går nok lidt tid, inden I finder det helt rigtige.
Mange hilsener
Aase Kærgaard - www.astrologihuset.dk