Kære Annette

Jeg er en kvinde på 41 år, der har været gift i 17 år. De første mange år gik det fint, selvom min mand var meget jaloux og selvoptaget. Vi flyttede sammen og jeg lavede alt. Dog nød vi det sammen og købte hus og fik barn.

Tingene forblev på samme måde, også da vi fik andet barn 3 år efter. Jeg bad om mere hjælp fra hans side da det var ved at være noget uoverskueligt med 2 børn, meget arbejde, hus, have og hund samt en lille dreng, der var svag og ofte fejlede noget. Gennem årene er han faldet i selskab med bekendte på arbejde og andre udenfor, som er meget glade for øl. Det tog til med årene og har været ganske slemt. Jeg opfordrede tit til antabus, det er prøvet et par gange, men han snyder og når det er gået godt, begynder det hele forfra når antabussen er slut. Har tænkt det sidste par år, om jeg skulle blive skilt og finde roen i mig selv, føler at det trænger jeg umådeligt meget til, og mener at mine børn nu er fornuftige og gamle nok til at kunne forstå det. Har jeg kæmpet nok? Men hvor skal jeg blive med at finde kræfterne. Kommer jeg ikke til helt at forsvinde selv, og hvordan kan jeg så bakke mine børn op?

Hilsen en kvinde


Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk


Kære kvinde!

I første omgang tror jeg, du skal skille skidt fra snot så at sige. Hele den der del med, at du har taget dig af huset, haven, børnene etc. det er – hvor hårdt det end lyder – en del af det ansvar, du må påtage dig for ikke at have gjort op med nogle af de regler, I fra begyndelsen har ment skulle gælde i jeres ægteskab. Se, om ikke du kan smide den del over bord og koncentrere dig om den anden og langt vigtigere del: Din mands alkohol-misbrug.

Du fortæller nogle historier, som får mig til at tænke, at du ikke længere bør overveje, hvad der er ret eller vrang, men ganske enkelt afgøre, hvor meget du mener, dine børn kan tåle.

Jeg synes, du skal tage kontakt til Dansk Misbrugsbehandling, hvor du kan ringe anonymt og få rådgivning. Du kan også hente en masse information på deres website.

Få en snak med dem, der kender allerbedst til det misbrug, du er vidne til og træf så den beslutning, som er bedst for dig og børnene.

Knus fra Annette