Hej Annette.

Jeg er en single mor (27 år) til en knægt på snart 4 år. Jeg har dog for noget tid siden mødt en rigtig sød og fantastisk fyr, som giver mig sommerfugle i maven, men som måske har en fortid som gør at jeg bare ikke springer i med begge ben. Jeg er en kvinde med styr på livet; studerende (økonomi), ambitiøs, intelligent og velset blandt familie og venner. Jeg har mål i livet og ved hvor jeg vil hen.

Fyren som jeg har mødt er også 27 år, sød og charmerende og ser hammer godt ud! Han har haft det, man vist kan betegne som en vild ungdom og forleden fortalte han mig at han har siddet i fængsel 3 gange for vold. Jeg vidste godt at han måske havde lavet lige lovlig mange drengestreger, men jeg var alligevel lidt chokeret over at han ligefrem har siddet i fængsel. Sidste gang er dog mere end 7 år siden, og han siger selv, at omgangskredsen er skiftet ud, og at han ikke laver ballade mere. Pga. hans vilde ungdom er han heller ikke rigtig kommet nogen vegne i livet og er derfor for nylig gået i lære indenfor et håndværksfag.

Alle disse ting er nogle der bare bekymrer mig vildt meget, for jeg synes måske, vi er to forskellige steder i livet og har for forskellige baggrunde, men jeg er som sagt ret godt og grundigt skudt i ham også. Han kommer fra en god familie og på trods af at han har lavet mange hovedløse ting i sin ungdom er han intelligent og meget velformuleret, begge ting jeg vægter højt. Mit hjerte siger at jeg bare MÅ have ham, men min fornuft siger at jeg bør glemme ham og finde en fyr 'der er mere på mit niveau'. Jeg ved at det lyder virkeligt højrøvet og overfladisk, men jeg har før brændt nallerne på en fyr, som havde en helt anden baggrund end mig og jeg er bange for at det skal ske igen - jeg har også min søn og tænke på. Skal jeg bare gafle ham eller skal jeg komme videre og gå på jagt efter en pæn akademiker med en 'ordentlig bagage'?

Som tiden er gået er jeg kun blevet mere vild med ham og faktisk rigtig glad for ham, men hans baggrund bekymrer mig. Jeg har fx stadig ikke fået lov til at møde nogle af hans venner, og det synes jeg er lidt mærkeligt, da han efterhånden har mødt hele min vennekreds. Så jeg har faktisk brug for et råd, i og med, jeg måske ikke helt har fornuften med i det mere, men har ladet følelserne få lov til at tage over.

Mig!

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Hej Mig!

Jeg synes ikke, du er højrøvet. Du har – som du også selv nævner – din søn at tage hensyn til, og der hviler derfor et stort ansvar på dig. Det er fint, at du holder dig det for øje.

Din kæreste har været en rigtig rod. Sådan nogle kender jeg godt. Hvis jeg lige kigger nogle af min mands drengevenner i kortene, så er der et par stykker, der har lavet ting, som de såmænd godt kunne være havnet i fængsel for. Men det var i deres vilde ungdom. I dag er de alle familiefædre uden hang til hverken det ene eller andet.

Jeg synes, du er nået til et punkt med din kæreste, hvor du godt kan spørge meget mere ind. Hvad var det præcis for voldsdomme? Var det slagsmål? Var det røveri og overfald? Var det vold i forbindelse med indtagelse af stoffer eller alkohol? Du har naturligvis brug for at vide, om der er en dark side. Kan han fx blive voldelig overfor sin kæreste, hvis han bliver meget fuld? Eller: Står der nogen i kulissen, som vil hævne sig? Jeg tror, det er vigtigt, at du fortæller ham, at det har bekymret dig, og at det er noget, du har tænkt meget over, og at du derfor er nødt til at kende alle detaljer. Betyder hans fængselsophold, at der er steder, I aldrig kan rejse hen sammen? USA for eksempel.

Hvis han kan svare fornuftigt på alle disse ting, så er man også nødt til at give manden en chance. Han var trods alt ung dengang, og man kan ændre sig meget på 7 år. Du har brug for at møde hans venner, det er klart. Men måske har han slet ikke så mange. Måske ønsker han at få nye venner gennem dig.

Jeg tager hatten af for, at han er begyndt på en uddannelse. At det er et håndværksfag, er bare super. Vi skal jo ikke alle sammen være akademikere. Jeg synes også, det vejer tungt, at han har en god familie, som du skriver. Det er der, han får sin ballast fra. Du beskriver ham som intelligent og kærlig, og måske kan han lære dig nogle ting om dig selv. Du skal selvfølgelig ikke være blind, men jeg tror, du godt kunne have brug for at slippe tøjlerne en gang imellem. At give dig hen.

Det er tid til det nærgående interview. Du skal tale om den elefant, der trasker rundt i rummet, så din kæreste ved, hvad der bekymrer dig. Bagefter må du samle alle facts sammen og mærke rigtig godt efter. Når du skal nå frem til konklusionen, er det vigtigt, at din dreng kommer til at spille en rolle. Vi taler jo om hans reservefar her.

Held og lykke. Annette