Sidste år købte vi en andelslejlighed sammen, hvor vi også havde det dejligt. I fødselsdagsgave fik vi en rejse til en storby sammen med min eks-kærestes forældre. Det var en rigtig fed tur, men jeg blev uvenner med hendes mor derovre. Efter vi kom hjem, kom vi op og diskutere, om jeg havde lyst til at holde jul hos hendes forældre. Det endte med, at jeg gjorde det. Efterfølgende gik det meget op og ned. Vi havde snakket om børn, men hun var ikke klar. Det værste var, at hun begyndte at lukke mig ude, og da følte jeg, hun ikke gad mig mere.

Jeg var tæt på at gå i november, men gjorde det ikke. Det samme var hun, da hun var meget stresset i december måned, hvilket gjorde at vi skændtes en del. Men så fik jeg arbejde i midten af december og følte, at det nu ville vende. Til nytår var hun glad, men to dage efter, da jeg kom hjem fra arbejde, sad hun i sofaen og ventede. Hun bad mig om at komme over og sætte mig, hvor hun fortalte mig, at hun ville gå fra mig, fordi hun ikke kunne mere. Hun var lige så ked af det som mig, da hun gik.

To uger efter var vi i banken, for at ordne de ting, som nu skulle ordnes. Efter vi havde været i banken, sad vi og snakkede på en café. Det var som om intet var sket, og da vi gik ned til der hvor vi skulle gå hver vores vej, var det som om, hun godt ville have haft, jeg kom med. Efterfølgende, når jeg har spurgt til hvordan det går, har jeg fået meget korte svar, som ’fint’, ’okay’ og ’godt’. Blev også lidt skuffet, da hun ikke skrev tillykke, da jeg havde fødselsdag. Ved ikke, hvordan jeg skal tolke det - har hun stadig har følelser for mig? Elsker hende stadig. Har prøvet at komme videre, men hun er i mine tanker hele tiden. Forsøger at foretage mig alt muligt, for at ikke tænke på hende, men det er svært. Håber du kan hjælpe mig.

Hilsen mig

Kære unge mand! 

Jeg tilskriver jeres turbulente forløb, at I begge er meget unge. Det virker umiddelbart som om din kæreste ikke har været klar til den helt store pakke: Andelsbolig, fælles økonomi, børn etc. Det er fair nok, at man kan have sine tvivl. Det er bare synd for dig, at hun besluttede sig for at søge nye græsgange. Ja, jeg tror det er sådan du skal se det. Når hun ikke ringer på din fødselsdag, så mener jeg helt klart, det er et fingerpeg om, at jeres forhold er slut. Jeg aner måske også, at hun gør det en smule demonstrativt. Jeg har svært ved at tro, at hun har glemt din fødselsdag.

Det er mange år, I har været sammen. Måske har hun følt, at hun var i spændetrøje, mens du har gået og følt, at I var skabt for hinanden. Det er slet ikke unormalt, at det er pigen, der pludselig synes, hun skal nå at løbe hornene af sig. Jeg er godt klar over, det må gøre frygteligt ondt på dig, men jeg tror, det bedste, du kan gøre, er at give slip. Lad fuglen flyve. Lad være med at bruge tid og kræfter på at være bitter, fornærmet eller på at få hende tilbage. Du kan formentlig sende alle de kærestebreve og give hende alle de kærlighedserklæringer, det skal være. Hun vil ikke reagere.

Du må ikke føle dig skyldig eller føle, at du ikke slog til. Ved et brud som dette kan man slet ikke tale om skyld for nogens vedkommende. Kærligheden er bare stille og roligt forduftet, og du kan ikke tvinge hende til at elske dig. Du troede, det skulle være jer to for evigt, men det billede er du nu nødt til at viske ud.

Jeg håber, du vil være i stand til at komme videre snart, selvom det er forbandet svært.

Bedste hilsener fra Annette