Kære Annette

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Kære N!

Du stiller nogle krav til livet, som tilhører den ideelle verden. Men den verden eksisterer ikke. Du vil gerne bede om en mand men ikke hans børn. Du vil gerne bede om et hus med plads til ham, dig og ny familie, men du vil ikke bidrage. Bemærk her den vigtige forskel mellem at sige: ”Jeg vil gerne bidrage alt, hvad jeg kan, velvidende at jeg ikke kan yde det samme som ham, og så må vi sætte tæring efter næring” og så at sige, som jeg hører dig sige: ”Jeg har valgt dagpenge, fordi mit job ikke interesserer mig, så hvordan skal jeg kunne finde penge til noget, der er stort nok til os…OG hans børn – i givet fald må vi bo et kikset sted”.

Du vil gerne arbejde, men i en tid hvor alle kæmper for at få et job, siger du op efter 6 dage og går på dagpenge. Du vil gerne accepteres af nye kollegaer, men SEKS DAGE er hvad du har givet dem!

Du vil gerne have en ny uddannelse, men så kan du ikke få SU. Ved du hvad…der er masser af mennesker, der tager en uddannelse uden at få SU. Det kræver så, at man tager et arbejde ved siden af. Oh yes…det findes faktisk, OG det kan lade sig gøre. Du vil gerne arbejde med dyr, siger du….Er du helt sikker på, at du er 32 år?

Du vil gerne have DIN chance for at få børn men ved ikke, om du kan holde din kærestes børn ud, fordi de opfører sig som…nåh ja…børn. Og desuden er han meget jaloux anlagt, men han behandler dig som en prinsesse. Kunne jeg bede om en lidt bedre beskrivelse af, hvad det er for en kærlighed, du føler for ham? For det der lyder overhovedet ikke som kærlighed i mine ører.

Du siger selv, at du nok lyder forkælet. Det kan jeg bekræfte.

Kære N! Du har et kæmpe arbejde liggende foran dig med at blive klogere på dig selv. Den forvirring, du føler, vil aldrig slippe dig, hvis ikke du gør fuldkommen op med den indstilling, du render rundt med. Du vil gerne behandles som en prinsesse i de fleste af livets aspekter, og det kan jeg godt forstå. Det må være dejligt. Men da der ikke følger en apanage med, så kan du godt skyde den drøm ned.

Når du kigger dig i spejlet, ser du højst sandsynligt selv en prinsesse. Men når jeg kigger på dig, så ser jeg en, der mest af alt minder om dovne Robert. Du gider ikke rigtig bidrage med noget, fordi det du kan bidrage med ikke er noget, der interesserer dig, og det du drømmer om at gøre, er ikke noget, du har færdighederne til. Det gælder såvel din mand som hans børn og dit arbejde.

Din lære består i at finde ud af, hvordan man bliver et helt menneske. Det synes jeg ikke, din søde kæreste skal vente på, du finder ud af. Vip ham ud, ligesom du vippede jobbet ud. Tag en kold tyrker og find så lige ud af, hvad der er ret, og hvad der er pligt her i livet.

Det er måske de hårdeste ord, jeg har givet en brevskriver i mine mere end fire år med denne brevkasse, men vid, at de er sagt i kærlighed. Det havde været langt værre, hvis jeg havde vist dig ligegyldighed. Og det gør jeg ikke. Men jeg råder dig således, fordi du er ved at gøre skade på en mand, hans to børn og ikke mindst dig selv.

Bliv i din lejlighed. Drop babydrømmen. Find din passion og tag eventuelt en uddannelse, også selvom du går glip af SU. Så må du arbejde ved siden af. Det er der mange, der må. Og så håber jeg, du en dag finder ud af, hvad rigtig kærlighed er.

Annette