Brevkassen: Hvornår møder jeg manden i mit liv?
Kære Aase Kærgaard. Er en kvinde, som meget gerne snart vil møde en fast partner. Har været single on/off i nogle år, uden at have mødt en mand, hvor det har udviklet sig til et længerevarende forhold.
Kære Aase Kærgaard. Er en kvinde, som meget gerne snart vil møde en fast partner. Har været single on/off i nogle år, uden at have mødt en mand, hvor det har udviklet sig til et længerevarende forhold.
Kan du se, om der er ved at være noget nyt på den front, og eventuelt hvornår? Kan du også sige noget om, i hvilken sammenhæng jeg møder ham, og om der er grundlag for at det vil udvikle sig til et længerevarende forhold?
å forhånd tusinde tak for dit svar.
(Astrologiske data er redaktionen bekendt)
Mange hilsner
Den håbefulde Tyr
Har du et spørgsmål til Aase? Skriv anonymt til astrologi@bt.dk.
Hej Tyr
Der er rigtig gode chancer for, at du møder en mand omkring maj måned. Muligvis kan det være en fra din vennekreds eller en gruppesammenhæng, du er i. Det kan være en grund til, at du ikke har blik for, at han kan spille en anden rolle i dit liv.
Hvis du ønsker et længerevarende forhold, skal du nok tage dig bedre tid til at lade forholdet udvikle sig, end du måske plejer. Du har brug for, at der bliver plads til, at du får kontakt med dine dybere følelser, og det er noget, der kan være ganske udfordrende for dig.
Du har lettere ved det, der er følelsesmæssigt uforpligtende, og hvor tankerne spiller hovedrollen. Men det er vigtigt, at du til stadighed bevarer kontakten med dig selv og mærker efter, hvad du føler og oplever.
Mange hilsener
Aase Kærgaard - www.astrologihuset.dk