Kære Aase.
Jeg er en yngre kvinde, der har et godt arbejde og lever alene. Jeg vil spørge om du kan se hvornår jeg finder kærligheden igen? Jeg har nemlig haft et forhold som sluttede i 2010 og der har ikke været nogen som helt rigtigt har fanget min interesse efterfølgende. Enten bliver jeg tiltrukket af dem som er helt uopnåelige eller så tiltrækker jeg nogle som jeg ikke selv er tiltrukket af. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvornår den her katten-efter-musen sluttede og jeg kunne nyde min eneste ene.
(Astrologiske data er redaktionen bekendt)
Mange kærlige hilsner
Tvillingen
Har du et spørgsmål til astrologen? Skriv til astrologi@bt.dk
Hej Tvilling.
Du bliver nok nødt til at have tålmodighed lidt endnu. Men det ser ud til, at du kan opleve en stor forelskelse næste forår, omkring maj-juni. Den mand, der passer til dig, skal ikke være helt almindelig. Han skal være helt på sin egen måde, og han skal have overskud til at dyrke dig og glæde dig – men igen måske ikke med de sædvanlige metoder.
Der kan være tale om en, der er i din vennekreds eller en arbejdskollega. I øvrigt ser det da ud til, at der har været en på banen her i august, en som har spillet en rolle det meste af året. Måske skulle du åbne øjnene lidt mere for det, der er omkring dig.
Mange hilsener