Men jeg vil rigtig gerne skrue det op til 2-3 gange om ugen. Nu har jeg kun trænet i tre uger, og det gør ondt i 2-3 dage efter hver 'stram op', jeg kan sagtens gå til andre mere 'danseinspirede' timer, men det der siger mig mest er stram op. Hvor lang tid går der før min krop vænner sig til det? Og jeg ikke har så ondt i musklerne længere?
Det er primært mine mavemuskler og rundt omkring lænden der gør ondt.
Med venlig hilsen Freja
Kære Freja
Tillykke med din nye livsstil.
Det er altid hårdt at komme i gang, og især de muskelinvolverende aktiviteter, koster et par dage med ømhed. Vær tålmodig, men fortsæt med at lytte til din krop. Hvis du er så øm, at du ikke kan udføre øvelserne teknisk korrekt, er det bedre at vente en dag mere inden næste træning.
Det er helt normalt at være meget, meget øm op til 3 dage efter træning, hvis man ikke er i form. Især når man følge holdundervisning og ikke selv bestemmer tempo og øvelsesvalg, som du selv er inde på. Det har både sine fordele og ulemper. Disciplinen ryger lige en tand op, men samtidig har man tendens til at mærke mindre efter kroppens signaler.
Vær tilfreds med 2 gange træning af denne slags om ugen til at begynde med. Suppler eventuelt med dine danseinspirerede timer, og skru op for hyppigheden af stram op efterhånden som du har fysisk overskud til det.
Jeg er dog en smule bekymret, når du skriver at du har ondt i lænden. Det kan selvfølgelig være helt almindelige træningsømhed, men der er også risiko for at din teknik ikke er korrekt. Få lige en træner til at holde øje med dig et par gange, så du ikke ødelægger ryggen på det.
Hold fast, Freja! Du bliver kun mere og mere glad for det med tiden.
Mange hilsner fra Lotte Arndal