Jeg har ikke rigtigt kunne få svar på det nogen steder, heller ikke hos lægen, så jeg håber, du måske kan hjælpe mig. Min sygdom hedder Periferal neuropati. Det er mit immunforsvar, der angriber det autonome nervesystem. Jeg har hørt (sandsynligvis i et eller andet tv-program), at man kan risikere at overophede de indre organer, hvis man ikke kan sveder nok. Ved ikke, om der skal et mindre maraton til (hvad jeg aldrig ville kunne pga. de andre diagnoser, jeg har), eller om lidt almindeligt, roligt work-out også kan være problematisk.

Hilsen

Sanne


Har du et spørgsmål til Lotte? Skriv til kostogmotion@bt.dk.


Hej Sanne.

Jeg har kun hørt om Periferal neuropati i forbindelse med diabetes-patienter. De får som regel føle-forstyrrelser i ekstremiteterne, men jeg har aldrig hørt om folk, der ikke kan svede i den forbindelse. Men på den anden side ved jeg, at den slags nerveforstyrrelser også kan ramme forskellige kirtelfunktioner - og det hænger jo meget godt sammen med ikke at kunne svede.

Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men umiddelbart vil jeg ikke være bange for at lade dig træne. Kroppen burde selv sige fra ved at blive træt, hvis den bliver for varm...

Hilsen Lotte