Det er ved at drive mig til vanvid at være bundet bådet fysisk og økonomisk til huset. Jeg er virkelig hårdt spændt for, og kan snart ikke klare det mere, da det efterhånden påvirker mig ret meget psykisk. Jeg har nu spurgt min eks-mand om han og hans kæreste kan overtage huset og min andel, kvit og frit, så jeg kan komme videre. Men har ikke fået nogen tilbagemelding.

Jeg har de sidste par år haft et periodevist forhold til en mand, men heller ikke det, er lykkedes for mig at få til at fungere, selv om jeg er rigtig glad for ham. Er grundlæggende en veluddannet, selvstændig og livsglad kvinde med et udmærket job. Men mit private kaos fylder rigtig meget. Udadtil kan det nok se ud til, at jeg kan klare alt, men jeg er konstant ked af det.

Kan du se om der er lys forude? Vil min boligsituation snart ændre sig, så jeg får min frihed tilbage og kan flytte? Vil det lykkes at få min eks og hans kæreste til overtage huset, så jeg ikke bliver økonomiske ruineret? Og er der en sød kæreste til mig derude? (Eller måske ham som jeg har noget ikke helt uafsluttet med)?

Håber du kan hjælpe mig på vej, og give mig lidt håb for en positiv fremtid.

(Astrologiske data er redaktionen bekendt)

Med venlig hilsen Vædderen

Har du et spørgsmål til Aase? Skriv til astrologi@bt.dk.


Hej Vædder

Der ser ud til at ske noget afgørende omkring din boligsituation omkring oktober, og der er tale om noget, som allerede er i gang, så det kan da meget vel være, at din mand overtager huset. I den sammenhæng er det vigtigt, at du sørger for, at der er fuldstændig rene linjer.

Med hensyn til den mand, der er inde i billedet, er det i høj grad op til dig at beslutte, om det skal vokse eller dø. Det ser ud til, at du ikke involverer dig hundrede procent. Måske fordi du grundlæggende er mistænksom overfor mænd, eller du er måske stadig følelsesmæssigt præget af din eksmands svigt.

Dit følelsesmæssige kaos skyldes måske ikke udelukkende din boligsituation, men kan sagtens skyldes det traume, som du oplevede dengang. Heldigvis er de følelsesmæssige spændinger, der hersker i øjeblikket, forbi mod slutningen af året, og allerede nu er der nye toner på vej.

Mange hilsener

Aase Kærgaard - www.astrologihuset.dk