Der er bare det ene problem, at jeg aldrig har været sammen med andre end ham, heller ikke seksuelt. Indtil nu har dette ikke generet mig, men de sidste par måneder har det gået mig meget på. Jeg føler ikke at jeg har nået at være ung og opleve det, der hører til ungdommen, men gik direkte fra barn til voksen. Nu står jeg så med verdens dejligste mand og alligevel er jeg ikke tilfreds!

Jeg ville ønske at jeg havde mødt ham et par år senere, så jeg havde tid til at være single og få erfaring med andre end ham. Helt optimalt ville jeg gerne have en pause, hvor jeg kunne opleve alt det jeg ikke har fået med, og bagefter komme tilbage til ham og fortsætte vores liv som normalt. Jeg ved dog godt at det nok ikke er realistisk at bede ham om det, og jeg kan slet ikke have tanken om, at han måske ikke ville have mig tilbage, hvis jeg spurgte om lov.

Jeg kan ikke finde ud af, om mine tanker bare er en idé om at græsset er grønnere på den anden side, eller om jeg virkelig går glip af noget meget vigtigt i mit liv?

Mvh. Mette

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Kære Mette!

Uha, jeg kan godt genkende det, du beskriver. Hvis nu du ikke havde haft lyst til at ’se dig omkring’, så ville jeg have sagt til dig, at det altså sagtens kan forekomme, at den første kæreste også bliver livets eneste. Det sker ikke så ofte i dag som før i tiden, at man finder den eneste ene i første forsøg. Men det ville da være sørgeligt, hvis det aldrig skete. Og du kunne være en af dem, for hvem det lykkedes.

Men det er du ikke. Undskyld. Det er du bare ikke. Du har allerede antennerne rettet ud mod den store verden, og derfor vil du have den uro i dig, lige indtil din nysgerrighed er blevet stillet. Du kan ikke bede din kæreste om at stå stand by. Men hvis han er den rigtige og den eneste ene, så vil han også være det, når du er klar om nogle år.

Alternativet er, at du får lyst til en anden mand om nogle år, når du og kæresten både er blevet gift og har fået børn, og så har vi først virkelig balladen. Jeg tror ikke på, du kan undertrykke den nysgerrighed, du har. Men det er klart, det vil få konsekvenser at få stillet den. Du kan gøre det i smug eller åbent. Det bestemmer du selv. Ingen af mulighederne vil gøre din kæreste glad.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige til dig, at det bare er en overgangsfase. Men det tror jeg jo ikke engang på selv. Du skal ned i det iskolde vand, og du står på ti meter vippen… vil du springe og få det overstået, eller vil du gå tilbage og ned ad trappen?

It’s up to you.

Annette