Breivik skal undersøges igen
Anders Behring Breiviks forsvarsadvokater havde anket kendelsen om, at den 32-årige terrorsigtede skal gennemgå en ny psykiatrisk udredning, men den anke er nu blevet afvist.
Anders Behring Breiviks forsvarsadvokater havde anket kendelsen om, at den 32-årige terrorsigtede skal gennemgå en ny psykiatrisk udredning, men den anke er nu blevet afvist.
Det betyder, at retspsykiaterne nu kan begynde arbejdet med at undersøge Anders Behring Breivik, der den 22. juli 2011 stod bag et bombeangreb i Oslo og massakren på Utøya. 77 mennesker blev myrdet.
- Anken er afvist, siger Anders Behring Breiviks forsvarer Odd Ivar Grøn til den norske netavis VG Nett.