Han skal altså i detaljer beskrive, hvordan han trykkede på aftrækkeren og dræbte 69 unge på den lille klippeø.

Og hun har givet massemorderen en mulighed for at fortælle, hvorfor han beskriver sine uhyrlige handlinger med en rolig og velartikuleret stemme, der ikke ændrer sig - hvadenten han taler om sin passion for computerspil eller detaljeret fortæller om at slå ihjel.

En stemme, der virker iskold på de overlevende og familierne til de dræbte, en stemme, der er beskrevet indgående i de norske medier.

Tilbagelænet i vidneskranken svarer Breivik beredvilligt. Iført et sort jakkesæt, sort skjorte og lyst slips og som altid med håret vandkæmmet i en sideskilning.

- Jeg tror ikke, at jeg havde kunnet klare at gennemføre mine forklaringer, hvis ikke jeg jeg havde distanceret mig og af-emotionatialiseret mig selv. Og med mindre, jeg havde brugt et teknisk sprog, forklarer Breivik roligt.

- Hvis man skal være i stand til at gennemføre en så grusom handling, må man bearbejde sine tanker i flere år. Du kan ikke sende en uforberedt mand i krig, mener Breivik.

Han forklarer, at han har valgt en strategi for at de-humanisere sig selv. For at være i stand til at angribe nogen, så må man jo næsten legitimere det over for dig selv, forklarer han og fortsætter:

- Og alle dem jeg kender, de vil beskrive mig som en sympatisk person, der er oprigtig, omsorgsfuld over for venner, siger han.

Breivik understreger igen, at han har gennemført en 'dehumaniserings-strategi' for at komme i en situation, hvor han er i stand til at dræbe, og han afviser konsekvent, at han skulle være uden empati.

- Men medierne har deres egen de-humaniseringsstrategi. De tænker: "Ja, vi kan bare angribe Breivik, for han er et monster", siger Breivik.