Interessen for teatret har ellers aldrig været større efter han forleden offentliggjorde, at han har planer om at opsætte et stykke baseret på teksten fra den norske massemorder Anders Breiviks manifest.

Ikke alene har Lollike dermed - kun et halvt år efter - stukket en smertefuld kniv dybt ind i såret på de mange efterladte til terrorangrebet. Som B.T. kunne skrive i går, sender han samtidig en kæmperegning videre til de danske skatteydere. Penge, der ryger direkte i Anders Breiviks lommer.

- Vi har valgt ikke at kommentere sagen yderligere, siger Café Teatrets talskvinde Jeanette Kruse, da B.T. forsøger at få et svar fra Lollike på det både problematiske og amoralske i sidstnævnte.

Christian Lollike er nemlig som sunket i jorden og al henvendelse skal ske gennem Jeanette Kruse.

- Vi henholder os til, hvad der allerede er sagt i Deadline torsdag aften. Derudover vil der en af dagene komme et debatindlæg i Politiken, siger Kruse videre og ønsker ikke at kommentere brugen af skatteydernes penge.

Krav på honorar

Ifølge almindelig ophavsret har en forfatter krav på honorar, når en tekst indgår i et offentligt værk. Og den ret gælder også selvom man er massemorder. Og teksten indgår i et teaterstykke.

- Manifestet er ikke en gal mands værk. Men en gal mands handling, som Christian Lollike forleden sagde i Deadline på DR2 hvor han forsvarede sin disposition.

- Forestillingen er nødvendig. For teatret er et kollektivt rum, hvor det er muligt at begribe, hvad det er, det handler om.

{embedded type="node/polls" id="18386732"}